BEKYMRING I SVERIGE

– Hvornår kommer Grønland tilbage?

Beslutningen om at sætte arbejdet i Nordisk Råd på pause har været til debat i det svenske parlament. Politikere er bekymrede: - Hvornår kommer Grønland tilbage?

Grønlands beslutning om at »pause« arbejdet i Nordisk Ministerråd har været til debat i det svenske parlament. I baggrunden anes det grønlandske flag.
Offentliggjort

Formand for Naalakkersuisut, Muté B. Egede, valgte i maj at trække stikket til Nordisk Ministerråd og har ikke siden deltaget i møder.

Beslutningen har kastet rådet ud i en hidtil uset krise, som understreges af, at også færingerne er utilfredse med tingenes tilstand og presser på for at blive fuldgyldige medlemmer med stemmeret i Ministerrådet.

Formand for Naalakkersuisut, Muté B. Egede, valgte i maj at trække stikket til Nordisk Ministerråd og har ikke siden deltaget i møder.

Beslutningen har kastet rådet ud i en hidtil uset krise, som understreges af, at også færingerne er utilfredse med tingenes tilstand og presser på for at blive fuldgyldige medlemmer med stemmeret i Ministerrådet.

- Jeg er bekymret, lød da fra socialdemokraten Eva Lindh, da den tilspidsede situation med Grønland var til debat i det svenske parlament forleden.

Lindh er medlem af Rigsdagen og af Nordisk Råds folkevalgte forsamling.

- De seneste måneder har vi oplevet tilbageskridt i det nordiske samarbejde, og det bekymrer mig, fordi samarbejdet er særligt vigtigt i øjeblikket på grund af den svære sikkerhedspolitiske situation, som alle nordiske lande befinder sig i.

- Så hvad har den svenske regering tænkt sig at gøre for at sikre, at Grønland vil fortsætte med at være en del af det vigtige nordiske samarbejde? spurgte Eva Lindh under debatten i Riksdagen i Stockholm.

Mellem stater

Spørgsmålet blev stillet direkte til den svenske minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M). Hun udløste tidligere på året en ophedet, intern debat på Færøerne, da hun besøgte Torshavn i forbindelse med et Nordisk Rådsmøde i byen og blev interviewet af lokale medier.

Til KVF (Færøernes Radio) udtalte hun, at hun ikke så noget behov for at ændre Helsingforsaftalen, en ændring, som ellers vil kunne imødekomme Færøernes ønske om selvstændigt medlemskab. Helsingforsaftalen fra 1962 kaldes populært »Nordens Grundlov«.

I det svenske parlament uddybede hun udtalelserne i Torshavn:

- Det, jeg sagde dengang, er, at Helsingforsaftalen har tjent os godt og fungeret i lang tid. Lad os holde fast ved det, sagde hun fra talerstolen ifølge det referat fra Riksdags-debatten, som AG har læst.

Fra salen tydeliggjorde spørgeren, Eva Lindh, at Sverige har et medansvar for, at Múte B. Egede vælger at blive væk fra møderne.

- Sverige bestrider i øjeblikket formandsposten i Nordisk Ministerråd og er i spidsen for de beslutninger, som træffes. To sager har udløst, at Grønland har sat det nordiske samarbejde på pause, og det på et tidspunkt, hvor samarbejdet ellers er så vigtigt. Så hvad vil den du gøre for at forbedre samarbejdet med tanke på disse hændelser, spurgte Eva Lindh ministeren.

To sager har udløst, at Grønland har sat det nordiske samarbejde på pause, og det på et tidspunkt, hvor samarbejdet ellers er så vigtigt.

- Eva Lindh

Jessika Roswall understregede, at hun påskønner værdien af det vigtige samarbejde med de tre selvstyreområder i Nordisk Råd, Grønland, Færøerne og Åland, og at hun er glad for landenes engagerede indsats, også i Ministerrådet.

- De har selvsagt vigtige ting at bidrage med, og de selvstyrende områder kan også være til stede med egne repræsentanter i praktisk taget alle sammenhæng indenfor Nordisk Ministerråd. De har også mulighed for at fremlægge egne synspunkter. De har ikke stemmeret, men under mine to år i Ministerrådet har beslutninger i praksis altid været foretaget i konsensus (enighed, red.), svarede Jessika Roswall.

Hun tilføjede, at Færøerne har udnyttet muligheden for at opnå medlemskab af forskellige samarbejdsorganer og institutioner. Blandt andet Nordisk Energiforskning, Nordforsk og Nordic Innovation.

Om muligheden for at Grønland og Færøerne kan opnå fuldt medlemskab, forklarede hun følgende i det svenske parlament:

- Det spørgsmål er blevet gennemlyst flere gange af sagkyndige jurister, og konklusionen har været, at internationale traktater såsom Helsingfors-aftalen, indgås mellem stater, og inden for folkeretten er selve begrebet »stat« defineret. Derfor er Færøerne, Grønland og Åland repræsenteret af henholdsvis Danmark og Finland, sagde hun og tilføjede:

– Der er et A-hold og et B-hold i Nordisk Ministerråd, siger Vivian Motzfeldt.

- Færøernes og Grønlands position i det nordiske samarbejde er et spørgsmål, der primært skal behandles i det danske samfund. 

Vivians svar

Tidligere på sommeren blev naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), interviewet til svensk radio, i programmet Ekot. Her sagde hun om den manglende invitation til statsministermødet i maj, hvor de fem nordiske statsministre mødtes med den tyske kansler Olaf Scholz i Stockholm:

- Ved ikke at blive inkluderet i et så betydningsfuldt møde (om sikkerhedspolitik, red.) kan man mærke, at der er forskel på, hvem der vigtig, og hvem der ikke er vigtig. Derfor synes jeg, at vores reaktion på det har været helt på sin plads. Det er kommet klart til udtryk, at der er et hold A og et hold B. Vi har derfor taget den beslutning, at alt samarbejde inden for Nordisk Ministerråd skal evalueres, og dér, hvor vi anerkendes som en ligeværdig partner, vil vi gerne være med, sagde Vivian Motzfeldt til svensk radio.

Som årsag til, at Grønland ikke var inviteret til mødet med Olaf Scholz har været angivet, at det handlede om udenrigs- forsvars- og sikkerhedspolitik, og at Grønland på de områder formelt set ikke har noget politisk mandat.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS