Hvorfor bliver færøske fiskere ikke syge af natarbejde?

Du kan næsten umuligt have undgået at høre om nogle af alle de dårligdomme, det kan føre med sig at arbejde om natten eller på svingende tidspunkter i løbet af ugen.

Dine hormoner farer rundt som en strømpe i en tørretumbler, din krop stresser, du bliver træt og risikerer efterhånden at få problemer med overvægt, brystkræft, hjertekarsygdom og type 2-diabetes.

Skæve tider

Alligevel afslører ny dansk/færøsk forskning, at færøske fiskere kan tage ud på havet og arbejde 84 timer på skæve tider af døgnet i tre måneder i træk – vel at mærke i stormvejr, kunstigt lys, koldt vejr, på skifteholdsarbejde og uden reel fritid – uden at vise tegn på stress. Det skriver Videnskab.dk.

- Vi troede, at når man var belastet på den måde ved at ligge oppe i Barentshavet i Arktis, så ville man blive stresset af det. Det viste sig, at det blev de bestemt ikke. Det var jo lidt en overraskelse, fortæller seniorforsker, dr.med. Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital.

I en ny videnskabelig artikel afslører Bo Netterstrøm og hans kolleger fra Færøerne og Danmark tværtimod, at niveauet af stresshormonet kortisol, blodtryk, niveau af fedtstoffer i blodet og andre tegn på dårligdomme holdt sig stabile eller endda ligefrem blev lidt sænket.

Sammenhænge

Forskerne bag giver tre mulige forklaringer på det overraskende fund, herunder at:

1. Fiskerne arbejder på faste, skæve tidspunkter. Deres arbejdstider på havet flimrer altså ikke rundt i ugeplanen som en kugle i en pinball-maskine, men ligger stabilt i faste seks timers-klumper, for eksempel fra midnat til klokken 6 om morgenen.
2. De ved, hvad de skal lave hver dag: Håndtere trawl, rengøre fisk, pakke fisk til frysning, navigere. Heller ingen store udsving dér.

»Problemer med familien eller dårlig økonomi derhjemme lægger man til side. De her mennesker tjener faktisk godt. Det er andre fiskere, end man kender fra Danmark. Det er et prestigefyldt job, som giver stor tilfredshed, så når de kommer i land, er de også noget ekstra i lokalsamfundet,« siger Bo Netterstrøm.

En mulighed er altså, at fiskerne har det godt med, hvad de laver, og føler, de bliver belønnet for det, og at det holder den værste stress for døren.

Tredje forklaring

En tredje forklaring er mere spekulativ, men det er også en mulighed, at fiskernes tarmbakterier spiller ind.

Alkohol er forbudt på skibene, og kokke ombord laver regelmæssige, sunde måltider til fiskerne hver dag.
Den opmærksomme læser vil allerede have spottet et vist sammenfald mellem områder, som tarmbakterier påvirker, og de mulige følger af natarbejde beskrevet i starten af denne artikel.

Sammenfald er dog langt fra et bevis for noget som helst. Hvis det skal være sandsynligt, at der er en decideret sammenhæng, skal man blandt andet kunne forklare mekanismen, der giver resultatet.

Og endnu har forskerne ikke undersøgt kostens betydning for, om danske natarbejdere bliver syge.