Hvor meget ekstra is kommer fra Kangia Isfjord?

Når seniorforsker William Colgan fra GEUS og hans hold til næste år drager ud på bræen ved Ilulissat, så vil de følge lige i fodsporene af en fransk ekspedition fra 1957.

På nøjagtig de samme punkter, hvor den franske EGIG-ekspedition målte blandt andet isens tykkelse samt den hastighed, den flyder med, vil holdet fra GEUS foretage de samme målinger.

Og det er netop en af de væsentligste årsager til at vælge Grønlands største gletsjer, Jakobshavn Isbræ, til dette forskningsprojekt, der er at fået 5,8 millioner kroner i støtte af Danmarks Frie Forskningsfond.

- Vi har helt enestående historiske data om netop Jakobshavn isbræ, fortæller William Colgan.

Ideen er at få undersøgt, hvordan kælvingen af gletsjerne i Kangia Isfjord har udviklet sig fra 1900 frem til i dag.

- Afsmeltning og kælving af isbjerge sker naturligt og har altid fundet sted. Derfor vil vi finde ud af, hvordan det har udviklet sig gennem tiden for at se, hvordan gletsjerens bidrag til havstigninger ændrer sig, siger William Colgan.

Jakobshavn Isbræ bidrager med knap tre procent til stigningen af verdenshavene, så det er ikke små mængder is, den sender ud i verdenshavene. Gennem satellitovervågninger har forskerne et særdeles godt billede af, hvad der sker i dag.

De historiske data, de nye målinger på isen og satellitmålinger skal så føjes sammen til en samlet model.

- Vi vil undersøge, hvor meget ekstra is, der kommer i dag.

- Kort sagt vil vi undersøge, hvordan og hvorfor skiftet skete, hvor den ekstra afsmeltning og kælving begyndte at tage fart, forklarer seniorforskeren.

Fordelen ved at have den præcise franske måleserie og de nye målinger på de samme punkter er, at man kan teste om ens model holder vand.

Og har man først en præcis model, så kan det også bruges til at forudsige, hvad der sker andre steder.

- Ved at finde ud af hvorfor og hvordan skiftet skete ved Jakobshavn Isbræ, kan vi også forudsige, hvornår bidraget fra andre gletsjere vil tage fart. Det vil især kunne bruges på at forudsige hvordan andre store gletsjere, som dem i Antarktis vil bidrage til havstigningerne.

- Der mangler viden om, hvordan de store iskapper og gletsjere bidraget til havstigninger, før satellitdata blev tilgængelig. FN’s klimapanel efterlyste i deres seneste rapport netop bedre viden om, hvordan isen på langt sigt har udviklet sig og påvirket vandstanden i havet.

Den viden er vigtig, når man skal tilpasse sig de kommende klimaændringer. Og William Colgan håber desuden, at det kan blive endnu et argument for at bremse dem.

- Vi vil kunne se forskellen på, hvad der sker i anden halvdel af vores århundrede. Om det fortsætter som hidtil, eller om vi følger Paris-aftalen. Det burde være en stærk motivation til at leve op til Paris-aftalen.