Hvor der er vilje er der vej

Et besøg i rækkehuset i Bogense på Nordfyn hos Cice og Lars-Peter Sterling er på alle måder en spændende og god oplevelse. Stuen med de mange bøger, musik i reolerne, kunstværkerne på væggene, kameraerne på bordet vidner om de mange interesser og det liv, som de to har med i bagagen.

- Det var nysgerrigheden, der bragte mig til Grønland. I konfirmationsgave fik jeg Knud Rasmussens Den store slæderejse, og det var den læseoplevelse, som var medvirkende til, at jeg mange år efter min konfirmation besluttede at rejse til Grønland, begynder Lars-Peter Sterling sin fortælling.

Spænder vidt

Inden Lars-Peter Sterling kom frem til den beslutning, var der naturligvis en uddannelse, der skulle klares. Realeksamen og kortvarigt i lære som smed. I militæret som man skulle den gang. Sergentskole med alle former for idræt passede rigtig fint. Den alsidige idrætsmand kom altid let til alle former for sport: Håndbold, fodbold, badminton, basketball, tennis og svømning for eksempel. 

Ved at undervise soldater blev det klart for Lars-Peter Sterling, at det var undervisning, som han skulle beskæftige sig med. Studentereksamen og idrætsstudier på Københavns Universitet. Spillende træner for en håndboldklub i Hillerød. Underviste i en periode på to skoler. På et tidspunkt blev det dog nødvendigt at få uddannelsen formaliseret. Derfor på seminarium. Selvfølgelig et aftenseminarium, så de mange gøremål og to schæferhunde kunne passes.

-I dag forstår jeg slet ikke, hvordan jeg nåede det hele, siger Lars-Peter Sterling pludselig, medens vi forsøger at skabe kronologi i det hele.

Grønland trak

Lars-Peter Sterling rejste første gang til Grønland i 1993 og begyndte som lærer i Tasiilaq. Det blev til fem år, inden flyttekasserne blev pakket. Destination Møn i Danmark. Det blev dog ikke den store succes.

- Så jeg søgte tilbage til Grønland. Kom til Ittoqqortoormiit i 1999. Var der i to år, inden min rejse fortsatte. Der manglede en skoleleder i Kulusuk. Det tog ikke lang tid, inden jeg var faldet til, og det blev til 12 fantastiske år i Kulusuk.

Lars-Peter Sterling siger, at der selvfølgelig er mange grunde til, at årene i Kulusuk blev så gode, som de blev.

- Jeg har undervejs altid lagt mærke til, hvordan der er blevet arbejdet rundt omkring, hvor jeg har været. Set hvordan skoleinspektørerne var, og så har jeg forsøgt at undgå at begå de samme fejl, som de gjorde, fortsætter Lars-Peter Sterling.

Skolen i Kulusuks flotte resultater er der flere medier, der har skrevet om. Blandt andet Sermitsiaq.AG i 2012.

- Den vigtigste årsag til at det gik så godt, som det gjorde, skyldes ene og alene, at det lykkedes at ansætte de rigtige mennesker og ikke mindst fastholde dem. Mindst 80% var uddannede, og timelærerne var fantastiske.

- Det betyder alt, at børnene kan li’ deres lærere. Og det kunne børnene i Kulusuk. De kom som regel i meget god tid om morgenen, og mange gange ville de hellere blive på skolen end gå hjem, når den normale skoledag var slut. Der var aldrig en elev, der sagde nej til noget. Selvfølgelig havde vi også et godt samarbejde med forældrene. Vi har heldigvis stadig forbindelse med mange af de gamle elever.

I 2007 blev skolen en almindelig folkeskole med direkte reference til skoledirektoratet i Nuuk. Samtidig blev telefonerne lagt væk.

Lars-Peter Sterling har aldrig forstået de senere års debatter om det betimelige i, at børnene har telefoner med i timerne.

Kulusuk havde dengang 350 indbyggere og næsten 80 elever.

Selvfølgelig er man ikke mange år i Østgrønland uden at hundene og båden kommer til at betyde meget. Sådan gik det også for Lars-Peter Sterling.

Listen er lang

Der er så mange ting, der har haft betydning for eleverne i Kulusuk. Lars-Peter Sterling fortæller blandt andet om musikskolen, rejserne til Island, Sverige, Frankrig, Holland, Canada og Danmark. Der blev for eksempel lavet kunstudstillinger. Alle 6. klasserne var 14 dage i Island. Alle elever kom på efterskole. Hvis der var forældre, som økonomisk havde det svært, var der altid hjælp at finde, så ingen af eleverne blev efterladt. Forskellige skakturneringer blev der også arrangeret.

Der skal noget til for at en bygdeskole i Østgrønland kan blive den bedste skole i Grønland.

- Man kommer langt med gennemprøvet og god pædagogik, og naturligvis kan elever på en skole i en bygd blive ligeså dygtige, som børnene i en større skole i en by, slutter Lars-Peter Sterling godt suppleret af Cice Sterling vores spændende samtale.

Cice Sterling, som stammer fra Paamiut, kommer i tanke om, hvor svært hun i begyndelsen havde det med det østgrønlandske sprog.

- Jeg kunne ikke forstå, hvad børnene sagde og var ved at fortvivle over det, indtil jeg en dag sagde til dem, at hvis de lærte mig østgrønlandsk, så ville jeg lære dem vestgrønlandsk. Og fra den dag gik det fremad.