Og det udfordrer kommunernes økonomi. Tidligere borgmester i
Kommune Kujalleq Stine Egede (IA) sagde i 2024 til KNR, at kommunes dårlige
økonomi skyldes anbragte børn.
Men hvordan ser udviklingen af antal børn i pleje egentlig
ud?
I 2022 var der 398 børn i helårspleje. Det tal var blot steget
til 413 i 2024. Derimod var i alt 546 børn anbragt i familiepleje i løbet af året i
2022, modsat 539 i 2024. Det viser tal fra Grønlands statistik.
Altså er tallene ret stabile.
Her kan man se udviklingen i antal børn anbragt i familiepleje fra 2022 til 2024 fordelt på helårsanbringelser og antal anbringelser i alt i løbet af året.
Flest i hovedstadskommunen
Måske ikke overraskende er der flest børn i familiepleje i
Kommuneqarfik Sermersooq. Med en stigning på blot 18 børn fra 2022 til 2024 har
hovedstadskommunen flere end dobbelt så mange børn anbragt i pleje i 2024 end
nogen af de andre kommuner.
Der bor 24.229 mennersker i Kommuneqarfik Sermersooq modsat 10.989
i den næststørste kommune, Avannaata Kommunia.
I Avannaata Kommunia var der 55 børn anbragt i pleje i 2024,
mens der i Kommuneqarfik Sermersooq var 164 børn i familiepleje.
Her kan man se antal anbringelser af børn i familiepleje fordelt på de fem kommuner fra 2022 til 2024.