Hver tiende Qaanaaq-borger drøfter kommunedeling
Bormester i Avannaata Kommunia har besøgt Qaanaaq og holdt borgermøde omkring konsekvenser ved en kommunedeling, hvor 70 borgere har deltaget.
Palle Jeremiassen holder borgermøde i Qaanaaq, hvor borgerne blandt andet drøfter fordele og ulemper ved en kommunedeling.
Avannaata Kommunia
Hvilke
fordele og ulemper er der for Grønlands nordligste by, Qaanaaq, hvis Avannaata
Kommunia deles op i to eller flere kommuner?
Det har
borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen, løsgænger, drøftet med
borgere i Qaanaaq under et borgermøde.
Avannaata
Kommunia blev til i 2018 efter deling fra Kommune Qeqertalik der tilsammen
udgjorde Qaasuitsup Kommunia. De seneste år har borgere i Qaanaaq, Upernavik og
Uummannaq dog ønsket endnu en kommunedeling.
Hårde
vilkår for Qaanaaq
Det har fået
kommunalbestyrelsen i kommunen til at undersøge hvad en eventuel deling vil
koste. En BDO-undersøgelse viser, at Qaanaaq vil få hårde vilkår, hvis byen
bliver en separat kommune:
- Især Kommune QA (Qaanaaq-kommune, red.) har med sine 752
indbyggere en kritisk størrelse i forhold til at kunne opretholde det kommunale
serviceniveau på alle områder, lyder det i BDO’s undersøgelse af økonomiske
konsekvenser.
Den melding har Palle Jeremiassen videregivet til borgerne i
Qaanaaq.
- Qaanaaq og bygder har omkring 700 indbyggere og nogle
forudså, at det kan være svært at få tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft til
at løse alle lovmæssige og administrative opgaver i en ny mindre kommune,
skriver Avannaata Kommunia på sin hjemmeside.
Økonomiudvalget i Avannaata Kommunia har været på en
studietur i Færøerne, der har 23 kommuner for at vide mere om etablerede
samarbejder mellem større og mindre kommuner imellem.
- Her er der etableret samarbejder på tværs af små og større
kommuner om at løse en række opgaver – en mulighed der kunne overføres til
Avannaa-området.
- Flere borgere på borgermødet gav også udtryk for, at det er
vigtigt at få styrket nærdemokratiet nordpå så de fik mere indflydelse på
udviklingen. Klimaforandringer betyder kortere periode med havis og dermed
fangstmuligheder og det giver store udfordringer for fangererhvervet. Så der er
brug for at udvikle andre erhverv og indtjeningsmuligheder, lød det i skolens
aula, hvor borgermødet blev holdt, lyder det.