En beslutning af vidtrækkende karakter. Eller endnu et spark til hjørne i den uendelige snak om selvstændighed.
Vurderingerne peger i forskellige retninger i forhold til beslutningen på Forårssamlingens sidste arbejdsdag. Her pålagde Inatsisartuts Lovudvalg Naalakkersuisut, at der skal laves en redegørelse og etableres en kommission med det det formål at sætte selvstyrelovens § 21 i kraft; altså at rydde sten af vejen i processen mod statsdannelse.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Men formand for Naleraq, Pele Broberg, er ikke imponeret.
- Beslutningen er endnu en måde at trække tiden ud på. Grønland har noget nær verdensrekord i redegørelser, siger han til AG.
Han minder om, at der heller ingen garanti er for, at politikerne følger de anbefalinger, som fremsættes af kommissioner:
- Vi har haft to fiskerikommissioner, som man ikke har fulgt. Vi har haft en trafikkommission, man ikke har fulgt. Vi har haft en forfatningskommission. Hvad er det med kommissioner og troen på dem?
- Men er du ikke bare kritisk, fordi du overhales indenom i selvstændighedsarbejdet af Siumut?
- Vi skal nok stemme for, når det bliver alvor, og de andre partier mener det. Vi stemte med glæde for Forfatningskommissionen, men den endte som en fuser, svarer Pele Broberg.
- Du plejer at sige, at med det nuværende tempo går der 50 år, før Grønland bliver selvstændigt. Gælder det stadig?
KOMMISSION
Et flertal i Inatsisartuts lovudvalg (Siumut og IA) traf tirsdag denne beslutning: Inatsisartut pålægger Naalakkersuisut at etablere en kommission med det formål at aktivere § 21 i Selvstyreloven og fremlægge en kort redegørelse, der indeholder følgende elementer: En kort belysning af hvert trin i bestemmelsens proces. Et kommissorium for det videre arbejde, herunder en mulig tidsramme og kommissionens mulige sammensætning. En vurdering af det eksisterende udkast til forfatning i relation til processen. En vurdering af, under hvilke rammer en vejledende folkeafstemning om Grønlands selvstændighed og statsdannelse kan foregå. Redegørelsen skal forelægges Inatsisartut umiddelbart inden efterårssamlingen 2024.
- Ja. Selvom koalitionen har en naalakkersuisoq for selvstændighed, er de ikke kommet videre. Man kan spørge om, hvis det her var en regulær erklæring om selvstændighed, hvorfor støtter IA og Demokraterne det så?
»Meget mærkeligt«
Det er Siumuts Kuno Fencker, som har fremsat forslaget om at gøre brug af §-21. Han mener, at en vigtig proces mod selvstændighed dermed er rullet i gang:
- Det er historisk, vurderer han.
- Men Naleraq kalder det tidsudtrækning?
- Det er også mærkeligt. Der sammensættes en professionel arbejdsgruppe, som hurtigt kan lave en redegørelse. Du kan kalde det den »lille kommission«. Den skal lægge op til en »større kommission« med et kommissorium, svarer Kuno Fencker.
- Men skal der så være en ny politisk proces – med en ny afstemning i Inatsisartut – før den store kommission etableres?
- Det spørgsmål stiller jeg også mig selv. Min mening er, at det skal det gøres så demokratisk som muligt, så partierne godkender kommissionen, sammensætningen af den og kommissoriet. Mange ting, der skal behandles i kommissionen, fremgår i øvrigt allerede af selvstyrelovens betænkning. Herunder valuta, statsejendomme og statsborgerskab. Så arbejdet kan gå hurtigt, svarer han.
Det skal også afklares, hvem der kan opnå grønlandsk statsborgerskab og dermed kan stemme ved folkeafstemningen om selvstændighed.
- Skal Danmark være med i kommissionen, eller skal den kun være grønlandsk?
- Det forberedende arbejde er et rent grønlandsk anliggende. Hvordan forhandlingerne med Danmark herefter skal foregå kommer an på viljen og stemningen. Det er afhængigt af, hvordan det hele gribes an, og om forhandlingsmiljøet er godt.
Ikke utopist
Kuno Fencker er skeptisk over for ordet rigsfællesskab. Dermed lægger han sig på linje med Siumut-veteranen Lars-Emil Johansen, som altid har kaldt det for »det såkaldte rigsfællesskab«.
- Vi har hele tiden sagt, at vi netop ikke har et rigsfællesskab, fordi Danmark er en enhedsstat, og vi er ikke en stat.
- Så hvad skal rigsfællesskabet afløses af?
- Det afgør befolkningen. Et ægte rigsfællesskab, altså et fællesskab af tre nationer, er en mulighed. Det kan også være, at ønsket går imod en republik (uden konge, red.) eller, at Frederik skal fortsætte som statsoverhoved. En model, som man kender fra Commonwealth. Eller om der skal være en free association, svarer Kuno Fenker og tilføjer:
- I bund og grund skal vi opnå statsdannelse for at kunne repræsentere os selv internationalt. I dag er vi altid med som gæster fra Danmark. For eksempel i Nordisk Råd.
- Du går ind for en rendyrket, selvstændig stat?
- Andre lande afgiver jo også suverænitet. For eksempel har Danmark afgivet suverænitet til EU. Jeg mener, at vi skal have højhedsretten over Grønland, så vi er en stat, men jeg er ikke utopist. Vi kan ikke klare det hele selv. I den her verden er man nødt til at søge samarbejde med andre stater.
- Skal der samarbejdes med Danmark?
- Der er 300 års historie, som begge kan have et ønske om fortsat at have sammen. Jeg synes, at vi har et godt forhold, og at det skal forblive sådan. Men det kommer an på de to forhandlingsparter. Vi kan ikke tvinge Danmark til en free association.
