Hver femte risikerer et liv i fattigdom

Det er veldokumenteret, at den økonomiske ulighed i Grønland er enorm.

For nogle år siden konkluderede Skatte- og Velfærdskommissionen, at forskellen mellem rig og fattig var højere end OECD-landenes gennemsnit. Kommissionens betænkning fastslog, blandt andet, at der var store forskelle på serviceniveauet på sundheds- og uddannelsesområdet samt forsyningen af dagligvarer.

Uligheden stiger fortsat; særligt udsatte er den fattigste femtedel af befolkningen. Spørgsmålet er, om uligheden nu er så stor, at det skader demokratiet og mindsker sammenhængskraften i samfundet, for der er skabt en ulighedskløft mellem den fattigste femtedel af befolkningen og resten af befolkningen.

Ulighedskløften har alvorlige konsekvenser og udfordrer det grønlandske samfund, for hvordan undgår vi store barrierer mellem den fattigste femtedel og resten af samfundet i fremtiden?

Hvis uligheden forsætter med at stige, vokser ulighedskløften, for så øges afstanden mellem den fattigste femtedel og resten af befolkningen. Det kan have konsekvenser for hele samfundet.

Alle mand ombord?

Den stigende ulighed har store sociale og personlige konsekvenser.

Ofte er der en sammenhæng mellem lav indkomst og belastende livsoplevelser, usund livsførelse og den sociale arv. De familier, der har de laveste indtægter, og de børn, som vokser op i de fattigste familier, lider afsavn og har ifølge flere undersøgelser en højere risiko for at få selvmordstanker, blive udsat for seksuelle overgreb, dårligere helbred, vold og usund levevis.

De sociale problemer medfører samtidig store udgifter for samfundet. Overførselsindkomster til de socialt udsatte borgere belaster landskassen og kommunernes økonomi og betyder, at der bliver færre penge til andre formål.

Det kan føre til splittelse i samfundet, hvis ulighedskløften bare stiger og stiger og en femtedel af befolkningen føler sig koblet af resten af samfundet – samtidig med at de rigeste bliver væsentlig rigere og lever på helt andre vilkår end resten af befolkningen. Så kan Grønland blive splittet i et vindersamfund og et tabersamfund, hvor nogle falder overbord.

Forskning på Ilisimatusarfik

Grønland har ingen officiel fattigdomsgrænse, men i 2008 besluttede Inatsisartut, at Naalakkersuisut, som dengang hed Landsstyret, skulle ”iværksætte et udredningsarbejde med henblik på at få klarlagt hvordan og efter hvilke kriterier, der kan fastlægges fattigdomsgrænser i Grønland”.

I maj 2010 kom rapporten ”Fattigdomsprojektet”, som var udarbejdet af en ekstern konsulent, men rapporten blev aldrig fremlagt af Naalakkersuisut. I en redigeret og omarbejdet form blev rapporten dog offentliggjort i november 2010.

Flere kommissioner og undersøgelser har igennem årene berørt fattigdomsproblemet og den stigende ulighed. Men politisk har fattigdommen og ulighedskløften aldrig haft topprioritet.

Under valgkampen i 2021 blev den enorme sociale ulighed ikke nævnt, for uran og undergrundens værdier løb med al opmærksomheden, men en fattigdomsgrænse var dog et mål for den IA-Naleraq koalition med Mute B. Egede i spidsen, der blev skabt efter valget.

I den aktuelle koalitionsaftale mellem IA og Siumut nøjes man med at forsikre, at koalitionen vil arbejde på at ”forbedre vilkårene og styrke friheden for borgerne i det grønlandske samfund”.

På Ilisimatusarfik er uligheden i Grønland imidlertid et betydeligt forskningsområde. Forskningsprojektet ”Ulighed i Grønland” indgår i det cirkumpolare forskningsprojekt ”WAGE” om ulighed i Arktis.

Lektor emeritus Birger Poppel, som er mangeårig samfundsforsker ved Ilisimatusarfik, oplyser til AG, at WAGE-partnerskabet er et cirkumpolart samarbejde mellem oprindelige folk i Arktis – organisationer, forskere i og uden for Arktis og repræsentanter for statslige organisationer.

Samarbejdet er blevet til på opfordringer fra Arktisk Råd og andre organisationer til de arktiske stater om at tackle de uligheder, der især påvirker oprindelige folk, og iværksætte en grundlæggende forandring i fordelingen af den rigdom, der produceres i Arktis.

- WAGE-projektet har fokus på ulighed med udgangspunkt i den forståelse, at fordelingen og kontrollen af økonomisk, politisk og ideologisk magt bidrager til at skabe ulighed i indkomst, uddannelse, adgang til beskæftigelse og erhvervsmæssig status. Det er uligheder, som desuden kan blive påvirket af køn, etnicitet, race og afstamning, forklarer Birger Poppel.

- WAGE har det samme mål for og stiller de samme overordnede forskningsspørgsmål til hele den arktiske del af verden, som vi stiller i projektet ”Ulighed i Grønland”.

Birger Poppel uddyber:

- Projektet skal beskrive de ulighedsskabende faktorer og forstå og forklare tendenser, der påvirker ulighederne. Og projektet skal være med til at skabe en fremtid i Grønland og Arktis, hvor ulighedsskabende tendenser reduceres gennem mobilisering af viden og ændringer i institutionelle processer og kontroller, der bidrager til ulighederne.

Til gavn for Grønland

Birger Poppel påpeger, at det er vigtigt, at forskningen om ulighed og fattigdom bliver gennemført af forskere i Grønland og også omfatter undervisning af grønlandske studerende.

- En af de strukturelle uligheder i Grønland og Arktis er, at vi er en del af nogle befolkningsgrupper, der siden starten af de forskellige koloniseringsprocesser er blevet ”forsket på” af tilrejsende forskere. Den ubalance eksisterer stadig, men det kan vi være med til at rette op på ved at sætte vores egne forskningsprioriteringer og positioner i centrum i et projekt som det her, siger han.

Det er veldokumenteret, at der er ulighed på en lang række områder i det grønlandske samfund. Det er eksempelvis i forhold til indkomster, uddannelse, boliger, adgang til sundhedsydelser, rettigheder og indflydelse på egne livsvilkår og den samfundsmæssige udvikling.

Men Birger Poppel fremhæver, at det er forskningsprojektets mål at dokumentere og analysere de forskellige uligheder og årsagerne til dem – og ikke mindst at anvise måder at bekæmpe ulighederne på.

- Forskningsprojektet ”Ulighed i Grønland” kan bidrage med viden og indsigt til den offentlige debat og levere argumenter for og metoder til at formindske ulighed, forbedre levevilkår og øge livskvalitet. Og det er vel at mærke indsigter, der udspringer af forskning på grønlandske vilkår og med grønlandske stemmer, understreger Poppel.