Hvad skulle USA’s energiminister i Grønland?

Den amerikanske energiminister Chris Wrights planlagte, men nu aflyste besøg i Grønland vækker undren blandt fagfolk. For hvad var det egentlig, at han skulle?

– Det er meget underligt, og det ser umiddelbart ikke særligt fagligt begrundet ud, og slet ikke, når det samtidig er et uofficielt besøg, hvor han ikke skal mødes med andre politikere, siger minegeolog med mange års erfaring fra Grønland, Per Kalvig. 

– Under normale omstændigheder ville en energiminister være ledsaget af forskellige råstofeksperter og måske også nogle råstofselskaber, for det er jo dem, der skal undersøge og udføre arbejdet, siger Per Kalvig og tilføjer, at der i øvrigt også er mange informationer om Grønlands geologi og råstoffer offentligt tilgængeligt online. 

– Så han behøver sådan set slet ikke rejse til Grønland - med mindre formålet er et andet. 

Direktør for olie-og gasselskab 

Chris Wright, der er uddannet ingeniør fra MIT og Berkeley har - inden han blev udnævnt af Trump som energiminister – været direktør for firmaet Liberty Energy, der er et af Nordamerikas største virksomheder inden for hydraulisk fracking – der er en teknik til at udvinde olie og gas.

Han har også haft bestyrelsesposter i flere råstofselskaber herunder den nukleare teknologivirksomhed Oklo Inc. og olie-og gasefterforskningsselskabet Stroud Exploration Company.

Fortaler for fossile brændstoffer 

Energiministeren har dertil været meget tydelig om, at han ikke tillægger CO2-væksten i atmosfæren nogen betydning. Han er en stor fortaler for fossile brændstoffer, og han mener, at frygten for globale temperaturstigninger er overdrevne og udtryk for en falsk fortælling.

Deri har han en fagfælle i den danske klimadebattør Bjørn Lomborg, der blev verdenskendt for mere end 20 år siden ved at argumentere for, at man brugte pengene bedre på at bekæmpe sygdomme og fattigdom end på miljø og klima. ”På den måde får menneskeheden meget mere godt for pengene”, lød det dengang såvel som i dag, hvor Bjørn Lomborg fortsat turnerer verden rundt med sine budskaber.

Inspireret af Bjørn Lomborg 

Chris Wright har ved flere lejligheder omtalt Bjørn Lomborg som sin ven, og han har også sagt, at hans tanker om klimaforandringer delvist er formet af netop Bjørn Lomborg.

 Venskabet syntes gensidigt. 

I hvert fald bakker Bjørn Lomborg i et nyligt opslag på det sociale medie X Chris Wright op for netop at have en pragmatisk tilgang til klimaet i USA’s energipolitik. 

Man kunne derfor få den tanke, at det egentlig ikke er de sjældne jordartsmetaller, som Chris Wright er interesseret i, i Grønland, men snarere olie-og gasforekomster. 

– Ja, den tanke kan man godt få. I så fald vil det være olie, gas og vandkraft, som Chris Wright finder interessant i Grønland, siger Per Kalvig, der heller ikke tror på, at det er Grønlands sjældne jordartsmetaller, der tiltrækker USA.

– For der er intet til hinder for, at amerikanske selskaber både i går og i morgen kan ansøge om tilladelse og få en efterforskningslicens, hvis de opfylder myndighedernes krav. At interessen er lunken, skyldes formentlig, at sammensætningen af de grønlandske forekomster af sjældne jordartsmetaller ikke er helt optimal i forhold til anvendelse i magneter, der er langt det vigtigste marked. Der er andre og bedre forekomster andre steder i verden. Endelig indeholder sjældne jordartsmetaller i Grønland også ofte uran, hvilket er forbudt at efterforske og udnytte i Grønland. 

– Samlet set fremstår argumentet om, at Grønlands mineralske råstoffer er årsag til USA’s store interesse, meget svagt, og må tilskrives enten en utilstrækkelig forståelse for kompleksitet og dynamik i forsyningskæderne - eller at råstofargumentet reelt dækker over andre interesser, siger Per Kalvig.