Erik Jensens exit som formand for Siumut har i første
omgang ført tre store forandringer med sig.
For
det første en ny partileder. For det andet – at det blev en kvinde. For det tredje et
parti, der skal udfylde en ny rolle i grønlandsk politik. Fra storebror til
lillebror. Med garanti ikke en let proces, når man det meste af tide har haft taktstokken
og med selvfølgelighed og selvsikkerhed har indtaget de tungeste poster.
Den formand, som har præsteret Siumuts flotteste valg i
nyere tid, var Aleqa Hammond. I 2013 ryddede hun bordet og fik næsten 7.000
personlige stemmer. Faktisk en del flere end Jens-Frederik Nielsen ved det
netop overståede valg.
Aleqa giver i telefonen indtryk af, at hun ikke vil dvæle
ved tirsdagens nederlag. Hun er håbefuld og har tiltro til, at den nye
partiformand vil være en gevinst.
- Jeg var jo partiets første kvindelige formand. Det bragte
ny dynamik ind i Siumut, og jeg tror det samme vil ske med Vivian, siger hun og
tilføjer: - Det er ret interessant, at Siumut er det eneste parti, der kan
levere en kvindelig partileder.
- Hvorfor tabte Siumut?
- Vælgerne har haft lyst til at prøve
noget nyt. Det kan være sundt for demokratiet med forandringer, og at det
politiske landskab sommetider ændrer form. Så må vi se, om partierne kan leve
op til alle deres løfter og indfri det, de har lovet. Det vil befolkningen
holde meget nøje øje med, svarer Aleqa Hammond.
- Er du pessimistisk på vegne af Siumut?
- Jeg er optimist, det har jeg altid været. Siumut er et
solidt parti med klare mærkesager. Vi bliver ikke glemt af samfundet, svarer
Aleqa Hammond, som var formand i fem år.
- Når Vivian træder til er det en god mulighed for at
viske tavlen ren og overveje, hvad vi har gjort rigtigt godt, og hvad der har
kostet os rigtigt meget.
Ingen fløjkrige
Da AG taler med Erik Jensen har han haft nogle dage til
at sunde sig ovenpå vælgernes ublide dom.
- Jeg erkender, at vi står med det dårligste resultat for
partiet. Derfor gav jeg stafetten videre, siger han.
- Bliver du i politik?
- Jeg er valgt til Inatsisartut og er forpligtet overfor de
vælgere, der har stemt på mig. Jeg vil udføre min nye rolle.
- Er du lettet over at slippe for
ansvaret?
- Jeg har det fint med det arbejde, jeg har udført. Jeg
har været med til at skabe et stort sammenhold i partiet. Der er ingen
fløjkrige længere.
Erik Jensen anerkender, at Aki-Matilda-effekten har haft
stor betydning. En af partiets mest populære profiler, som skiftede til Naleraq
op til valget.
– Det var selvfølgelig uheldigt for vores resultat,
bemærker han.
- Er du ked af at måtte slippe roret?
- Vi står bag et historisk reformarbejde, som vil være
til gavn for vores efterkommere, men som viste sig at være kostbart for mig.
Jeg synes, at jeg – og partiet – har turdet at være modige, svarer Erik Jensen.
- Hvad er årsagen til, at I tabte
valget?
- Vi har ikke været dygtige nok til at kommunikere til
befolkningen omkring reformerne, at det blandt andet er målet med fiskeriloven,
at kvoterne skal ejes 100 procent af den grønlandske befolkning og i høj grad
også skal være til fordel for de mindre bosteder.
- Desuden har der været den udfordring, at de positive
effekter af reformerne ikke har kunnet mærkes hos befolkningen endnu, og så har
der været nogle skræmmeudtalelser i valgkampen om huslejestigninger og den
slags.
-
Jeg er også irriteret over, at det i danske medier blev udlagt som om, at jeg skiftede
holdning til selvstændighed. Men jeg har ikke skiftet holdning. Jeg har henvist
til, at der er nogle faste regler, som skal følges i Inatsisartut, og når der
er valg, så sættes beslutningsforslag på standby til efter valget, siger Erik
Jensen.
Tid til eftertanke
En af Siumuts grundlæggere, Lars-Emil Johansen, ved af mangeårig
erfaring, at det går op og ned i politik. Men han er, som de fleste andre,
overrasket over, at så mange vælgere vendte ryggen til. Han vurderer, at det
vil være en god idé med en selvkritisk proces.
- Hvis man ikke erkender fejl, kan de ikke rettes op. Det
gælder både personligt og i arbejdslivet.
- Hvor ser du, at der er begået fejl?
- Der har været politiske beslutninger af stor principiel betydning for samfundsøkonomien, hvor befolkningen ikke
har været hørt og inddraget i tilstrækkelig grad. Politiske partier kan ikke
ignorere folkeopinionen. I et folkestyre er det folket, som bestemmer. Ikke
forstået på den måde, at man altid skal navigere efter stemninger, men i så
store sager som fiskeriloven og turistloven må man holde øjne og ører helt åbne,
så befolkningen føler et medejerskab for lovgivningen, siger Lars-Emil Johansen
og tilføjer: - 95 procent af vores indtægter kommer fra fiskeriet.
Lars-Emil Johansen medgiver, at det altid er lettest at
være bagklog, og at koalitionen har måttet træffe svære valg og har gjort det
ud fra bedste intentioner.
- Så det handler også om kommunikation. Tag for eksempel
snakken om selvstændighed. Den kan man ikke føre uden at angive, hvordan
selvstændigheden skal finansieres. Vi skal have noget at leve af, når “vi
flytter hjemmefra”, og vælgerne er selvfølgelig meget optaget af, at velfærden
ikke svækkes og af at få svar på det med finansieringen.
- Du virker tilfreds med, at Vivian
Motzfeldt overtager styringen?
- Det er klart. Men nu er det vigtigste, at man ikke
sidder vælgernes dom overhørig. Der er sket mere end en halvering af vores
mandattal, så der må laves en evaluering, svarer Lars-Emil Johansen.
