Hvad gør Trump og hvad gør vi?

Det er politisk højspændte tider, vi lever i.

Trump siger, at han vil have Grønland på den ene eller den anden måde.

Men kan han det? Vil vi det i Grønland. Hvad siger og gør Danmark? Hvad siger og gør EU? Hvad med de antidemokratisk kræfter i Rusland og Kina? Der er rigtig mange spørgsmål og alle lurepasser med svarene. Men hvad synes du som læser?

Det er vist blevet klart for alle, at Trump siger mange ting og at tingene ikke går efter de samme diplomatiske kanaler, som vi er vant til. Retorikken er blevet meget direkte og nogle gange næsten upoleret. Det kan ofte være ganske underholdende, at følge fra sidelinjen. Men når emnet bliver Grønland og en eller anden form for amerikansk overtagelse af Grønland, så går det fra underholdning til ramme alvor. Nu skal alle ord måles og vejes, da de kan have enorm betydning. Lad os tage nogle af de mange spørgsmål og se, om der er noget substans i dem.

Kan USA købe Grønland?

Nej, det kan de selvfølgelig ikke. For det første har Grønland sagt nej og så burde den ikke være længere. Danmark lægger spørgsmålet over på Naalakkersuisut og den grønlandske befolkning, men reelt ønsker et flertal i Danmark også at bevare Rigsfællesskabet. Historisk set, så har USA tidligere stillet Danmark i den samme situation, da USA ønskede at overtage de dengang Dansk Vestindiske Øer. USA’s tilbud dengang var, at Danmark kunne acceptere et salg af øerne til en billig penge, ellers ville USA bare tage dem. Dengang solgte man så de Danske Vestindiske Øer. Så Danmarks evne til at fastholde oversøiske territorier er ikke imponerende.

Kan Grønland vælge at slutte sig til USA, i stedet for at opretholde Rigsfællesskabet med Danmark?

I princippet ja. Hvis både Danmark og Grønland stemmer for grønlandsk selvstændighed, så kan Grønland bejle til USA i stedet for. Det er dog en så lang proces, at det ikke sker i Trumps regeringsperiode, og om fire år er sagen måske gået over. Med mindre Trumps kommende afløser fortsætter den politiske dagsorden om at ”købe” Grønland. Hvordan har man så forestillet sig, at det samarbejde skal se ud? Vi bør kigge på de territorier som USA i dag administrerer, og hvordan folk de steder har det. Vores stammefrænder i Alaska har det ikke bedre, end vi har det i Grønland. Hvordan har USA behandlet indianerne i hele USA? Skal Grønland være et nyt reservat med narkoproblemer, høj kriminalitet og udtalt mangel på rettigheder? Det skal I som borgere og vælgere i Grønland selv gøre Jer klart. Det er Jer, der skal vælge på et tidspunkt. Fra dansk side nyder vi godt at uddannelsesaftaler, der uddanner vores unge mennesker på højt internationalt niveau. Det betaler vi ikke for nu, men det koster dyrt i USA. Vi sender også svært tilskadekomne, kræftpatienter og andre til gratis behandling i Danmark. Samme behandlinger er så dyre i USA, at almindelige mennesker uden sundhedsforsikring, ikke kommer til behandlinger på hospitalerne. Hvad gør vi i fremtiden med vores kræftpatienter? Hvad med de medmennesker, der udsættes for grove overfald? Jeg kender ikke svaret, men det bør man overveje at finde en løsning på, hvis man ønsker Grønland som et reservat i USA. Skulle Grønland ønsker andre lande at samarbejde med i udviklingen af Grønland, ville det være nærliggende at gøre dette med Norge og Canada, der begge er meget udviklede og civiliserede lande, der allerede kender til Arktis og allerede er gode naboer. De har både fantastiske uddannelses- og sundhedssystemer.

Har vi brug for USA til at beskytte os?

Her er svaret et klart ja. Det er blevet klart for alle, at Danmark ikke kan tilvejebringe det fornødne udstyr til at beskytte Grønlands grænser. De skibe, der var afsat til opgaven, kan end ikke skyde. Dertil har Danmark klart prioriteret, at man vil sætte alt ind på at stille med de fornødne soldater i Baltikum, for at forsvare os mod Putin. En forståelig prioritering. Man har ligeledes fra dansk side prioriteret at indsætte skibe i Mellemøsten for at passe på de fragtskibe, der sejler i et farvand med pirater og terrorister. Igen en forståelig prioritering. Men hvad er der så tilbage til at passe på Grønland? Siriuspatruljen kan nok ikke klare opgaven. De fly, der varetager suverænitetshåndhævelsen, kan heller ikke. Tilbage bliver at man ringer til NATO for hjælpe. USA er den bærende kraft i NATO og har verdens største og stærkeste flåde. Skulle russerne, som har oprustet massivt i Arktis, gå i land i for eksempel Østgrønland, ja, så bliver det USA, der skal smide dem ud. Ikke Danmark. Her kunne en løsning være, at man fra grønlandsk/dansk side beder NATO om at bygge flådebaser og flybaser i Grønland, så det er NATO og ikke kun USA, der får muligheder for at beskytte os. Beskyttelsen er en nødvendighed. Selv store lande med stort militær som Ukraine, var ikke i sikkerhed for Rusland, så hvad tror I et Grønland uden militær er? Det er ikke Grønland, der bestemmer om Arktis skal være demilitariseret. Det er de lande med mange våben, der bestemmer det. 

Bliver Grønland snydt for gevinsten fra undergrunden af Danmark?

Nej. Det er det korte svar. Vi har selv hjemtaget området og vi varetager det faktisk ganske kompetent. Hvis vi ønsker et større udbytte af vores undergrund, så må vi kigge på lokalt nationalt iværksætteri og selv begynde at udvinde fra vores undergrund. Det kræver ikke meget research på nettet for at finde ud af, at USA har en anden tilgang til eksempelvis miner og miljøkonsekvenser. De udleder meget forurening i deres jagt på olie, gas og mineraler. Er det den måde, vi ønsker minedrift på Grønland? Husker man tilbage, så har amerikanerne allerede efterladt en masse affald fra sidst de var i Grønland. Der var efterladt affald i Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Thule Spacebase, mange hotspots på østkysten, for bare at nævne nogle. Så kan det til gengæld være, at der fra amerikansk side kan ske økonomiske investeringer i mineindustrien. Det vil være fint nok og stemme overens med, hvad der har være gentaget mange gange – vi er ikke åbne for salg, men åbne for forretning. Det skal man holde fast i. Således vil udnyttelsen af undergrunden ske efter grønlandsk lov og med grønlandsk kontrol.

Ved USA noget vi ikke ved?

Godt spørgsmål. Hvorfor har USA pludselig så travlt med Grønland? Har de gennem deres store forgrenede netværk af spioner og kilder, fået adgang til informationer om, at Rusland eller Kina er ude efter Grønland også? Hvis ja, så bør den viden vel være gået videre til Danmark, så man sammen – som allierede – kan tage de krævede foranstaltninger på dette. 

Hvad skal vi sige til USA? Vil USA høre, hvad vi siger?

Der er ikke noget kort og simpelt svar på det. Store diplomatiske kræfter i Danmark, Grønland, EU og NATO arbejder på højtryk for at manøvrere i dette meget urolige og uforudsigelige politisk farvand. Jeg tror på, at man finder en linje, hvor man tydeligt og gentagne gange skal sige, at Grønland ikke er til salg. Man skal sige ja tak til samarbejde på et niveau baseret på gensidig respekt. Så kan man jo altid blive ved med at minde USA om, at de ifølge Forsvarsaftalen har ret til at være i Grønland allerede og at de gennem NATO allerede har pligt til at forsvare os. Så det behøver de ikke købe eller kontrollere Grønland for at opnå. Det tror jeg faktisk godt, at den øvrige administration godt ved.

Hvad skal vi så gøre fra grønlandsk side?

Først og fremmest skal vi tage det helt roligt og ikke lade Trump dele vores befolkning i flere dele. Det er mest af alt et mediecirkus, og der sker sikkert ikke mere end det. Han laver samme øvelse med Canada og Mexico. Så vi er ikke de eneste, der føler Trumps mediepåvirkning. Det gør andre og større lande også.

Lad os stå sammen. Øvelsen er simpel: Hvad gør Trump og hvad gør vi?