Jeg vil gerne starte med at sige, at da jeg
sad og lyttede til hele Præsident Trumps tiltrædelsestale, var det med en knude
i maven.
En knude der kun blev større for hver sætning han udtalte.
Jeg vil gerne starte med at sige, at da jeg
sad og lyttede til hele Præsident Trumps tiltrædelsestale, var det med en knude
i maven.
En knude der kun blev større for hver sætning han udtalte.
Signalet
der blev sendt, var tydeligt. Det er kun USA det drejer sig om i den genvalgte
præsidents optik. Han har ikke øje for andres lande behov, ønsker eller
holdninger.
Dette betyder, at USA ikke er det USA vi
kendte frem til genvalget af Trump.
De politiske konsekvenser bliver enorme for
det meste af verden. Alle de planer de fleste lande i verden havde, da de
trådte ind i 2025, skal laves drastisk om. Se bare Danmark og den danske
finanslov. Nu skal der ekstra midler til militæret, hvilket bliver til gavn for
Grønland. EU står til at miste markedsandele i USA og skal finde eller skabe
nye markeder. EU er et stærkt organ, der nok skal finde løsninger på denne
udfordring, men det kræver et langt og sejt stykke arbejde.
NATO er udfordret. Den største magt i NATO,
USA, sender både en større regning til alle de andre
medlemmer, men vi får også blandede signaler. Så hvad gør NATO nu og de næste
fire år?
- Det var med en knude i maven.
Hvad gør Grønland den kommende tid? Her står et kommende Inatsisartutvalg for
døren. Emnet selvstændighed kommer selvfølgelig i spil, men er det gået op for
alle, at den retorik der vil blive brugt, vil kunne blive misbrugt at USA? Jeg
tror, at alle partier skal vægte deres ord på en vægt, inden man kaster det ind
i valgkampen. Spillet om Grønland har tydeligt vist, at selvstændighed ikke er
ensbetydende med frihed og en drøm om, at Grønland er et demilitariseret
område.
Med hensyn til demilitarisering, så er dette noget
der bestemmes af de store og militært stærke nationer. Det kan Grønland have en
mening og en drøm om, men reelt har Grønland ikke den politiske eller militære
pondus til at føre sin politik ud i livet. Så findes der en vej, en ordning, en
politisk mulig aftale, der giver Grønland større frihed og ansvar, men uden at
blive deciderede selvstændige. Det tror jeg, er den sti man skal finde og
følge, så den proces vi ønsker at følge, kan fortsætte, uden at det giver andre
lande anledning til at se Grønland som et tag-selv-bord.
Et andet argument fra Trump har været af
økonomisk karakter og her bliver amerikansk olie og gas et vigtigt værktøj. Her
skal vi på Grønland skrue op for den grønne omstilling, så vi ikke behøver
importere så meget som en eneste dråbe olie fra udlandet. På den måde kan vi blive
mindre sårbare og økonomiske mere robuste. Der sker en masse på den grønne
omstilling, men tempoet skal gevaldigt op og resultaterne skal realiseres
hurtigere end i dag.
Hele verden står i samme situation. De lagte
planer skal omprioriteres. De kommende fire år bliver ekstreme og hvad er
egentligt Verdens plan B?