Hotel åbner selv om coronaen lurer

Det nye HHE Express-hotel i Nuuk har flere gange udskudt åbningen på grund af coronakrisen, men nu skal det være. Ejerne har besluttet at åbne hotellet den 28. august.

Offentliggjort

Siden april har HHE Express stået klar til at modtage gæster, men coronakrisen spændte ben.

- Vi har faciliteterne klar, og vi er klædt godt på til at tage imod turister både herfra landet og fra udlandet, fortæller hotelejer Helge Tang, der også understreger, at man hos Hotel Hans Egede har lagt mange kræfter i at opretholde det bedst mulige sikkerhedsniveau i forhold til Covid-19.

- Hygiejne og sikkerhed var også før krisen vigtigt i vores branche, og vi sørger for, at det er sikkert for både gæster og personale, når man besøger vores hoteller og restauranter, forsikrer hotelejeren ifølge en pressemeddelelse.

3-stjernet budgethotel

Hotellet, der har kostet mere end 100 millioner kroner, er ifølge Helge Tang det første lavprishotel i Nuuk. Med 108 værelser øges sengekapaciteten i Nuuk, og hotellet lever op til 3-stjernet budgethotel.

Helge Tang opfordrer virksomheder og offentlige institutioner om at bakke op om hotellet.

- Det er nu, lokale virksomheder og offentlige institutioner skal booke møde- og konferencelokaler imens der er større kapacitet og tid til at skabe vækst og udvikling lokalt, lyder opfordringen fra Helge Tang, der ejer hotellet sammen med Carl Juhl.

Hotellet er opført af Permagreen Grønland A/S i totalentreprise med underentreprenørerne Brøndum Grønland A/S og Polar El A/S samt IT-leverance fra INU:IT. Hotellet er tegnet af tegnestuen TNT Nuuk.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS