Holdbarheds- og vækstplanen bliver ikke fulgt

Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalget havde indkaldt Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Erik Jensen (S) til et åbent orienteringsmøde vedrørende Holdbarheds- og Vækstplan 2, for at få svar på en konkret implementering af de tiltag, som fremgår af reformsporene, herunder en tidsplan og plan for organisering af implementeringen, samt de faglige ressourcer som Naalakkersuisut vurderer som nødvendige, for at komme i mål med Holdbarheds- og Vækstplan 2.

Medlem af Inatsisartuts Finans- og skatteudvalg, Jens Frederik Nielsen var dog ikke tilfreds med de svar han fik fra Erik Jensen.

- Naalakkersuisoqs svar er ikke tilfredsstillende. Han indleder hele mødet ved at fortælle, hvor vigtig Holdbarhed- og Vækstplan 2 er og fortæller det er et vigtigt værktøj fremadrettet, siger Jens-Frederik Nielsen (D) efter en times møde, der skal følges op med yderligere møde.

Jens-Frederik stillede opfølgende spørgsmålet:

- Er holdbarheds- og vækstplanen overhovedet et værktøj, som Naalakkersuisut vil følge? Hvis de enkelte Naalakkersuisut bare kan gå imod den plan, så er det jo reelt bare et stykke papir med nogle intentioner der ikke bliver fulgt, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Planen er ikke en facitliste, Inatsisartut kan grundlæggende have andre meninger og sætte en anden retning, men målet er at sikre selvbærende økonomi og nye indtægtsskabende erhverv, og det er centralt i planen, siger Erik Jensen.

- Det er ikke en facitliste, siger Erik Jensen om holdbarheds- og vækstplanen, som indeholder initiativer og tiltag som ligger under andre naalakkersuisuts ressortområder, såsom uddannelse, fiskeri, erhverv, turisme, boliger og socialområdet.

Han fremlagde behovet for at reducere den offentlige sektors udgiftsniveau markant og øge de offentlige indtægter, primært via højere aktivitet i den private sektor, skabe incitament til selvforsørgelse og give inkluderende velstand og vækst.

- Uden reformer vil økonomiske konsekvenser vise sig i 2027, hvor offentlige indtægter og udgifter vil komme ud af balance, siger han.

Lovforslag der går imod planen

Udvalgsmedlemmerne spurgte ind til konkrete initiativer, såsom hvordan man skal tiltrække grønlandsk arbejdskraft med uddannelse, sikre dem boliger og så videre, og kritiserede også Erik Jensen for ikke at fremkomme med konkrete initiativer for at effektivisere den offentlige sektor.

Jens-Frederik Nielsen ville også vide, hvorfor Naalakkersuisut stiller et forslag til fiskerilov, der går imod hensigten i holdbarheds- og vækstplanen.

- I planen fremgår det, at fiskerierhvervet er vigtigt for vores økonomi, og hvis fiskeriet skal kunne udvikles, er det vigtigt med konkurrence. Det Økonomiske Råd har lavet en policy brief om “Erhvervsvilkår og effektivitet”, at økonomisk bæredygtigt udvikling i fiskeriet kræver gode konkurrencebetingelser for at fremme erhverv og produktivitet, siger Jens-Frederik Nielsen. 

-Og at dem som klarer sig godt i fiskeriet skal have muligheden for at kunne udvikle sig, ved at sikre dem gode rammebetingelser. Så, hvorfor stiller Naalakkersuisut et forslag til fiskerilov, hvor det blandt andet er hensigten at gøre en offentligt ejet virksomhed større, og det er stik imod hensigten i planen? spørger Jens-Frederik Nielsen.

Erik Jensen forklarer, at forslaget vil blive behandlet af Inatsisartut torsdag den 11. april, og at forslaget vil blive fremlagt med forklaringer på forskellen for Royal Greenland og den private sektor.

- Grundlæggende er det for at sikre selvbårenhed og vi har en tro på de private, men vi fastholder udsagnet om at sprede ressourcen til flest mulig, som vil blive drøftet uddybende på torsdag, siger Erik Jensen.