Det er ofte kræft og tuberkulose, der løber med overskrifterne, når medierne fortæller om typiske sygdomme for Grønland.
Heroverfor fremstår gruppen af hjertepatienter måske som mere overset, men ikke desto mindre alvorligt ramt. Det påpeger hjertelæge Uka Wilhjelm Geisler ved Dronning Ingrids Hospital, der gennem sin mere end 20-årige karriere har fulgt og følger udviklingen i hjertesygdomme herhjemme.
Det er ofte kræft og tuberkulose, der løber med overskrifterne, når medierne fortæller om typiske sygdomme for Grønland.
Heroverfor fremstår gruppen af hjertepatienter måske som mere overset, men ikke desto mindre alvorligt ramt. Det påpeger hjertelæge Uka Wilhjelm Geisler ved Dronning Ingrids Hospital, der gennem sin mere end 20-årige karriere har fulgt og følger udviklingen i hjertesygdomme herhjemme.
- Vi har mange tusind patienter, som vi følger, så ja, det er en af de største patientgrupper i Grønland, siger Uka Wilhjelm Geisler.
Hun fastslår samtidig, at hjertesygdomme er mange forskellige ting. Det er mange forskellige patientgrupper og behandlinger og prognoser. Men det er en stor gruppe, som kræver behandlinger og kontroller.
FAKTA
Et hjerte slår 70 gange i minuttet, 5.000 gange i timen, 100.000 gange i døgnet – 2,6 milliarder gange i et gennemsnitsliv.
Hjertelægen understreger samtidig, at det er en skrøne, at der i Grønland ikke findes såkaldte iskæmisk hjertesygdom, der skyldes forsnævringer i de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt. Det er en følgesygdom af livstilsbetingede sygdomme, vi også rammes af herhjemme i stigende grad.
- Vi er blevet bedre til at diagnosticere den (iskæmisk hjertesygdom, red.), men den er bestemt også kommet i den grønlandske befolkning. Både hos kvinder og mænd og yngre, på grund af måden, man lever på, siger Uka Wilhjelm Geisler.
Aktuelt er der som minimum 1.300-1.400 hjertepatienter i behandlingsforløb, der følges af Uka Wilhjelm Geisler og hendes kolleger. Det er en anseelig gruppe, der bliver tilset hvert år, nogle af dem ganske ofte, andre blot en enkelt gang om året.
Hjertelægens råd
En hjertesygdom er typisk noget, man sjældent kureres hundrede procent for, men noget man skal lære at leve med.
Nogle gange, i alvorlige forløb, kan man være truet på livet og for nogle handler det også – som i kræft – om at lindre den sidste tid.
Når det drejer sig om rytmeforstyrrelser, kommer de som regel pludseligt og uden forvarsel, ligesom blodprop i hjertet gør, at man skal leve med risikoen og frygten for, at det kan ske igen. Der er mange komponenter, der kan spille ind.
- Hjertet opleves som det sted, hvor livet sidder. Så det går tæt på, når man fejler noget med hjertet, siger Uka Wilhjelm Geisler og uddyber:
- Det kan opleves meget livstruende. For eksempel med hjertebanken – der tænker man måske: Er jeg syg eller ”bare” meget bange?
Og derfor opfordrer Uka Wilhjelm Geisler os til i højere grad at lytte til kroppen.
- Mange af de ting vi fejler er jo, fordi vi modarbejder kroppen og forhindrer den i at fungere. Kroppen kan også blive træt. I stedet skal vi være en medspiller til vores krop. Måske hjælper vi kroppen ved at holde op med at ryge, eller ved at gå på arbejde i stedet for at blive ved med at tage bilen, anbefaler Uka Wilhjelm Geisler.
Og hjertelægen påpeger, at kroppens pumpende muskel, hjertet, har en plads i samfundets kultur, som rækker langt og længere end blot mekanismen, man kan beskrive rent fysisk.
- Hjertet opfattes som livets centrum, sjælens og personlighedens inderste sted, følelser og kærlighed, tro og mod. Det føles som ens sande jeg, siger Uka Wilhjelm Geisler om sin årelange erfaring med hjertepatienter.
