Hjemmestyrets børn vil skabe selvstyret
Anda Uldum, årgang ‘79, stiller op til landstingsvalget den 2. juni for at kunne gøre en forskel.
Selv om de ikke er i familie med hinanden, er der i Grønland et stærkt sammenhold mellem mennesker, der er født i det samme år.
Og årgang ´79 står centralt placeret i dette skæbnefællesskab.
De er født det samme år som hjemmestyret, og de fylder 30 år samtidig med den arktiske revolution.
Hjemmestyret går på pension den 21. juni, men ‘79-erne står klar til at skabe afløseren, selvstyret.
En af ‘79-erne er Anda Uldum, som på godt og ondt er et spejl af de 30 år med hjemmestyret.
Anda er født den 21. april 1979 i Qeqertarsuaq: – Jeg nåede lige at smage på kolonitiden, og den smagte ikke godt!
Forældrene er en grønlandsk mor og en dansk far - og Anda er altså en »krydsermissil«, som det så venligt blev udtrykt i ´80-erne.
Og det har Anda Uldum det fint med.
– Mine forældre krævede, at vi børn først lærte grønlandsk og derefter dansk og engelsk. I dag behersker jeg alle tre sprog, og det giver både en forankring og et udsyn, som i høj grad er med til at præge mit liv.
– Jeg vil slet ikke gå ind i en diskussion om, hvem der er »rigtige« grønlænder og hvem der så ikke er det, siger Anda Uldum til Sermitsiaq.
– Jeg er grønlænder, fordi jeg vil det!
Læs hele interviewet med Anda Uldum i Sermitsiaq...