Hvordan er det at sidde i selvstyretårnets maskinrum i denne
tid, hvor alverdens nyhedsmedier rapporterer om det uforudsigelige
trekantsdrama, der udfolder sig mellem USA-Danmark-Grønland?
Naaja H. Nathanielsen fra IA har som naalakkersuisoq det
politiske ansvar for en række vigtige områder, men særligt centralt i denne
tid:
Hvordan er det at sidde i selvstyretårnets maskinrum i denne
tid, hvor alverdens nyhedsmedier rapporterer om det uforudsigelige
trekantsdrama, der udfolder sig mellem USA-Danmark-Grønland?
Naaja H. Nathanielsen fra IA har som naalakkersuisoq det
politiske ansvar for en række vigtige områder, men særligt centralt i denne
tid:
INTERVIEW TIL AMERIKANSK AVIS
Grønlandske toppolitikere har i den forløbne uge arbejdet på
at sikre, at også Grønlands stemme bliver hørt i USA. Ifølge Ritzaus Bureau
skriver Naaja H. Nathanielsen blandt andet i en kronik i The Washington Post,
at Grønland ikke vil være en del af USA, men ser muligheder for øget
samarbejde.
Råstofferne.
- Er du urolig over, hvad der sker?
- Som politikere er vi vant til at navigere i ukendt farvand
og håndtere, at der pludselig kan ske noget helt anderledes. I Naalakkersuisut
bruger vi tid på at få adgang til informationer og vurdere dem. Der er meget
retorik i medierne, men det hjælper sjældent at panikke. Grundlæggende tager vi
det stille og roligt, understreger hun og tilføjer:
- Situationen skærper bevidstheden om, at vi bor i et
velfungerende demokrati. Der er selvfølgelig også udfordringer. Vi skal
stabilisere vores økonomi. Men vores børn går gratis i skole, der er fri adgang
til behandling i sundhedsvæsenet, vi har et offentligt pensionssystem. Og så
videre.
- Der sker meget i verden lige nu, og vi er en del af den.
Det er vigtigt, at vi i den her tid står fast på vores principper og værdier og
måske også anerkender de ting, der rent faktisk fungerer rigtig godt. Vi kan
godt være stolte af vores samfund, siger Naaja H. Nathanielsen.
To budskaber
Hun var for nylig i Danmark for at deltage i flere møder,
blandt andet på regeringsniveau. Møderne var aftalt inden Trumps
Grønlands-udtalelser, og de har fortrinsvis handlet om hverdagspolitik inden
for ansvarsområderne.
- Det virker som om, at beslutningstagerne i øjeblikket
forsøger en linedans?
- Jeg mener ikke, det er en linedans, vi opfører i Grønland.
Vores respons er meget klar.
- Hvad mener du om Trumps udsagn?
- Når jeg forsøger at skære de retoriske ting fra, hører jeg
to ting fra præsidenten. Den ene er en bekymring for det sikkerhedspolitiske,
og der er vi ikke uenige med amerikanerne. Det har vi også påpeget. Det andet
budskab handler om en amerikansk interesse i at få adgang til de mineraler, som
deres industri efterspørger, og det har vi jo arbejdet på i mange år, siger
Naaja H. Nathanielsen.
- Men hvorfor er flere amerikanske firmaer så ikke i gang
med minedrift i Grønland?
- Jeg kender ikke nok til det amerikanske marked til at
kunne svare præcist på det. Men globalt set har det været en svær tid med
inflation, og det kan måske påvirke investorernes lyst til at engagere sig i
meget langsigtede projekter. Vi hører rundt omkring, at det ikke kun rammer
Grønland, men at der er en global bekymring hos investorer.
- Så hvad er løsningen set fra dit sæde?
- Der mangler risikovilig kapital. Så løsningen er blandt
andet politisk. Især politikerne fra mineralimporterende lande må i dialog med
deres erhverv, banker og eksportfinansierings-kilder.
- Findes den slags offentlige-private modeller i en
liberal økonomi som den amerikanske?
- Ja, det har de. De muligheder findes bestemt, understreger
Naaja H. Nathanielsen.
De andre sager
I et interview i den britiske avis The Guardian har Naaja
Nathanielsen udtalt, at hun i sit hverdagsliv som naalakkersuisoq for råstoffer
får meget opmærksomhed fra udenlandsk presse, men sjældent taler med danske
medier.
Efter at Grønland er gået i »breaking-gult« har de danske
journalister dog også meldt sig i stor stil.
Jeg mener ikke, det er en linedans, vi opfører i Grønland. Vores respons er meget klar.
- Naaja H. Nathanielsen
I The Guardian citeres hun for, at medier i Frankrig,
Storbritannien, USA og flere andre lande også har været mere tilbøjelige end
danske medier til at se nærmere på de aktuelle alvorlige sager, adoptioner og
spiralsagen.
- Men det er vel fair at sige, at det netop var DR
Nyheder, som med en podcast om spiralerne satte gang i hele sagen?
- Ja, det var DR oprindeligt. Men jeg mener det også mere
generelt, at journalister i Danmark har et begrænset kilde-netværk i Grønland.
De taler mere med danske kilder om Grønland. Til gengæld oplever jeg, at danske
journalister ofte spørger ind til selvstændighed. Og ja, det kan vi dag godt
tale om, men de andre emner får så begrænset opmærksomhed, at det ender med, at
den danske befolkning står måbende tilbage, når de så bringes frem.
Brydninger
Naaja H. Nathanielsen minder om, at USA og Grønland i 2019
indgik en aftale om blandt andet mineraler, en aftale, som blev lavet, da Trump
var præsident første gang i 2019. Nathanielsen håber, at den bliver fornyet.
Vi spørger, om hun vurderer den nuværende situation til at
være en form for verdenshistorie, der udspiller sig?
- Man skal passe på med ikke at sætte lighed mellem verden
og vesten. Så det er måske nærmere regional historieskrivning. Men jeg ser det
som en del af et større perspektiv, hvor verdensorden og interessefelter
flytter sig. En brydningstid. Det er sjældent, at man helt kan vurdere den
slags ændringer, når man ser dem helt tæt på.
Naaja H. Nathanielsen nikker til det overordnede budskab fra
Naalakkersuisut om, at Grønland er grønlændernes, ikke til salg, men open for
business.
- Det er positionen, selvfølgelig, fastslår hun.
Interviewet med Naaja H. Nathanielsen er lavet i den
forløbne uge – altså før Donald Trumps tages i ed som USA´s præsident mandag og
holder sin indsættelsestale. Det foregik mandag, hvor ugens AG var lavet
færdig.