Den historiske bygning Børsen i København står i flammer. Bygningen ligger tæt på Christiansborg.
Brand i Brsen i Kbenhavn tirsdag den 16. april 2024.. (Foto: Mathias Srsensen/Ritzau Scanpix)Mathias Sørensen/Ritzau Scanpix
RitzausBureau
Offentliggjort
Spiret på Børsen i København er kollapset, mens bygningen står i flammer. Det fremgår af billeder fra stedet.
Annonce
Bygningens spir er kort efter klokken otte tirsdag morgen totalt omgivet af røg, og der ses kraftige flammer omkring det. Omkring klokken 8.30 er spiret kollapset, viser billeder fra stedet.
Der lyder også flere brag inde fra bygningen.
Afspærringer
På det sociale medie X skriver Københavns Politi, at det er omfattende til stede i indre København som følge af brandudviklingen i Børsen.
Et område omkring bygningen er afspærret af politiet. Også ved Knippelsbro og Christiansborg Slotsplads er der spærret.
Københavns Politi forventer, at området vil være afspærret i længere tid, skriver det på X. Trafikanter opfordres til at finde alternative ruter.
Hovedstadens Beredskab skrev kort før klokken otte, at det var "massivt" på vej til Slotsholmsgade efter melding om kraftig røg fra et tag.
Billeder fra stedet viser, at beredskabet kort efter klokken otte er på stedet.
Ukendt årsag til branden
Det er tirsdag morgen uvist, hvad der har forårsaget den voldsomme brand.
Børsen ligger på Slotsholmen i København. Bygningen stod færdig med spir i 1625 og er et af Københavns ældste huse.
Børsen er i øjeblikket ved at blive restaureret. Derfor er bygningen pakket ind i et stillads.
Restaureringen skulle rette op på en uhensigtsmæssig renovering af bygningen i 1800-tallet og føre bygningens facade tilbage til det oprindelige udtryk. Det fremgår af A.P. Møller Fondens hjemmeside. Fonden støtter restaureringen økonomisk.