Historien i billedet

“Et fotografi er sådan set ikke andet end en todimensional flade bestående af linjer og informationer, der tilsammen danner den historie, som modtagerne kan aflæse.”

Sådan siger leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX Søren Pagter i bogen “Det nødvendige fotografi”.

Det ER altså ret simpelt. Dét at tage et billede. Vi gør det allesammen hver dag. Trykker på en knap og så er et billede taget. Hvis du spørger mig, er det verdens nemmeste ting at tage et billede og på én og samme tid er det noget af det mest komplekse. Så hvorfor det?

Alle fotografier indeholder et budskab og vil blive tolket af modtageren. Derfor er det nødvendigt, at man som fotojournalist beslutter sig for, hvad man vil fortælle med sit fotografi.

Måske én tolker et billede på én måde, mens personen ved siden af, vil tolke det helt anderledes. Det er det fascinerende og det udfordrende ved fotografiet.

Jeg tror på, at den visuelle journalistik, som indbefatter både billeder og video, er vigtig. For at forstå sammenhænge, historier og mennesker. Særligt i denne tid, hvor vi bombarderes med visuelle indtryk på sociale platforme og overalt, hvor vi bevæger os. Derfor glæder jeg mig også særligt meget til at starte i min nye stilling som foto- og videojournalist hos Mediehuset Sermitsiaq, hvor jeg skal være med til at dække alt fra valg til intime Inuit-portrætter og alverdens begivenheder.

Nedenfor er et udpluk af noget af mit tidligere arbejde:

Frihed i Ameralik

Poul og Siiva kaster sig ned i den brune lerbund og glider på maven. De griner. Tager tilløb og gør det igen. Slås lidt for sjov og hjælper hinanden op igen. Sådan fortsætter legen de næste par timer. De to drenge bor til daglig på børnehjemmet Kaassassuk, som for en stund har skiftet de vanlige rammer i det centrale Nuuk ud med naturens omgivelser, da de er taget på jagttur i en uges tid. Hjemmet har slået lejr i bunden af Ameralikfjorden, og tidevandets tilbagetrækning har gjort havbunden til en enorm legeplads for drengene.

Marty mod døden

Marty spørger, hvor gammel, jeg er. 26, svarer jeg. Så spørger hun, om jeg er gift. Jeg svarer nej. Der bliver stille i rummet. Som om hun overvejer, hvad hun skal sige. Pludselig udbryder hun “Jeg er for gammel til dig!” Vi griner begge højlydt. Jeg siger til Marty, at jeg faktisk også har en kæreste. Marty svarer prompte med ironi i stemmen: “Hende ville jeg sagtens kunne vinde over i en slåskamp!” Vi griner igen.

Marty er patient i Scott’s House, som er et lille hospice for terminale patienter i Santa Fé i staten New Mexico i USA. Martys datter har passet hende de seneste to år, siden hun fik et hjerteanfald, men hendes tilstand er nu forværret i en sådan grad, at hun er flyttet ind på Scott’s House, hvor hun får pleje 24 timer i døgnet.

Verdens mest fysisk aktive land?

B67 fans ærgrer sig over en brændt chance i finalekampen i de uofficielle mesterskaber i futsal for U15-drenge mellem de to Nuuk-hold, B67 og IT-79. Fodbold er stadig nationalsporten, men den indendørs variant, futsal, har opnået enorm popularitet de senere år.

Grønlands Idrætsforbund har sat et ambitiøst mål om at gøre Grønland til verdens mest aktive land i 2030, og sportsgrene som futsal spiller en afgørende rolle i denne vision.

Kaptajnen bag tremmer

Grønland havnede i storpolitisk centrum, da den verdenskendte hvalaktivist Paul Watson blev anholdt i Nuuk den 21. juli 2024.

Baggrunden for anholdelsen var en 12 år gammel international arrestordre udstedt af Japan, som i årevis var blevet ignoreret. Arrestordren blev dog pludselig aktiveret, da Paul Watson og hans mandskab gjorde ophold i Nuuk, for at hente forsyninger til deres skib. Anholdelsen af Watson vakte betydelig international opmærksomhed og blandt mange prominente støtter gik Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, offentligt ud og støttede Paul Watson.

Efter fem måneders varetægtsfængsling besluttede det danske justitsministerium kort før jul at løslade Paul Watson og dermed ignorere Japans internationale arrestordre.

Turismeboom

De tre fangere Peter, Enos og Tobias spejder efter isbjørne ud over den tætte pakis i Østgrønland. Tobias Ignatiussen driver ved siden af livet som fanger, en lille turistvirksomhed sammen med sin makker, Line Kristiansen. Deres virksomhed er én af to i Grønland, som netop har fået licens til at tilbyde isbjørnesafari.

Der er i disse år et boom i turisme og i en ny sektorplan er visionen, at turisme skal udgøre 40 procent af landets samlede eksport i 2035.

Børn for en weekend

Tre dages frihed. Ingen bekymrede forældre, ingen uvished, ingen utryghed. For en weekend får børn lov til at være børn. Med alt hvad det indebærer. Skyllefarvet hår, nye venskaber, gråd, sodavandsdiskotek, leg, dans. Børnene fra asylcentrene i Jelling og Sandvad er på sommerlejr arrangeret af Red Barnet Ungdom. Sæbeboblerne skyder ud fra sæbeboblemaskinen. Chia, Hussein og Hussein står i vinduet i drengenes sovesal, mens de prøver at indfange de gennemsigtige bobler, der svæver mod himlen.

Første skoledag

Der er første skoledag på Atuarfik Inussuk i Nuuk, som i øvrigt endnu ikke er taget i brug. Børn, familie og lærere er alle mødt op i nationaldragt på den særlige dag.

Rypejagt i Nuuk

Qiteraq Eugenius (forrest) har gået på jagt med sin far, Nukaaraq Eugenius, hele livet. Jagtkundskaberne er gået i arv fra generation til generation.

- Jeg er glad for, at jagttraditionerne er givet videre til én i familien, så traditionen kan føres videre, når jeg engang ikke selv kan gå på jagt mere, fortæller Nukaaraq Eugenius.

Et hjem uden for hjem

Caroline (venstre) giver Maria Elena (højre) rygmassage.

Maria Elena er terminal patient og beboer på hospicet Scott’s House. Før hun blev dødeligt syg med Alzheimers, underviste hun som professor i præ-columbiansk historie på et universitet i Mexico City.

Caroline har været ansat i Scott’s House i et års tid:

- Når jeg tager på arbejde føles det som at være derhjemme og tage sig af sine elskede. Jeg laver mad, gør rent og laver pleje på beboerne. Det føles ikke som at være på arbejde, fortæller hun.