Her er øl dyrest og billigst
Grønland ligger i top fem over de dyreste ølpriser i verden, viser ny undersøgelse.

Hvis man er inkarneret øldrikker, så er det måske en ide at checke internetsiden Pintprice.com. Her kan man se, hvor verdens dyreste øl serveres, hvis man ellers kan tro på hjemmesiden, skriver Berlingske Tidende.
Priserne er indrapporteret af folk fra alverdens lande, og Norge er øverst på listen som det land, hvor øllet er dyrest. Her koster en halv liter øl i snit knap 50 kr. Grønland indtager pladsen som den femte dyreste øl med en pris på 40.07 kroner for en halv liter af de dyrebare dråber.
På hjemmesiden kan man også se, hvor man skal rejse hen, hvis man vil være sikker på ikke at betale mere end højst nødvendigt for en øl.
Men top-ti liste over de ti billigste øl-lande er præget af en række mindre kendte og måske knap så fristende rejsemål, med Tadsjikistan, hvor en halv liter øl koster 2 kr., som det allerbilligste øl-land.