Her er lejekontrakterne

Kommuneqarfik Sermersooq vurderer i tre af fem aftaler at betale for meget i husleje.

Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

Kommuneqarfik Sermersooq har gået sine lejekontrakter med boliginvestorer igennem med en tættekam, og resultatet får de røde lamper til at blinke på rådhuset:

I tre af fem lejeaftaler betaler kommunen for meget i husleje, og i alle fem lejeaftaler hæver boliginvestorerne automatisk huslejen hvert år i strid med lejeforordningen.

Kommuneqarfik Sermersooq har gået sine lejekontrakter med boliginvestorer igennem med en tættekam, og resultatet får de røde lamper til at blinke på rådhuset:

I tre af fem lejeaftaler betaler kommunen for meget i husleje, og i alle fem lejeaftaler hæver boliginvestorerne automatisk huslejen hvert år i strid med lejeforordningen.

Sermersooq kræver den for meget betalte husleje tilbage med tilbagevirkende kraft fra lejekontraktens indgåelse, som skete fra 31. august 2018 til 3. april 2020.

Og det samme gælder den husleje, som er betalt på grund af de faste huslejestigninger.

Forordningen for leje af boliger fastsætter skarpe regler for huslejestigninger, som skal dokumenteres og varsles med en tre måneders frist. I de ni lejekontrakter, som Kommuneqarfik Sermersooq har indgået, er der indbygget en automatisk huslejestigning hvert eneste år – fra to til fire procent.

De boliginvestorer, som Sermitsiaq har kontaktet, er villige til at drøfte den faste huslejestigning, som er i strid med lejeforordningen. De anerkender derimod ikke kravet om at tilbagebetale den del af huslejen, som kommunen godkendte ved lejekontrakternes indgåelse, men som kommunen finder for høj i dag. 

Ændret finansering

Uden de 20-årige rente- og afdragsfrie lån, som Kommuneqarfik Sermersooq kræver indfriet, vil boliginvestorernes egenfinansiering stige med samme beløb som lånet, og så hænger økonomien ikke længere sammen.

Men det er deres eget problem.

Kommuneqarfik Sermersooq har bedt Departementet for boliger og infrastruktur om en fortolkning af reglerne for fastsættelse af husleje.

Ifølge departementet skal andelen af udlejerens finansiering ved egne midler opgøres ved ejendommens opførelse, og senere afdrag på fremmedfinansiering kan ikke indgå i huslejen. Heller ikke, når et offentligt lån bliver erstattet af en anden type lån.

Listen

Sermitsiaq bringer en liste over kommunens lejekontrakter, som er indgået med fem boliginvestorer. For alle ni lejekontrakter gælder, at kommunen samtidig har ydet 20-årige rente- og afdragsfrie lån på sammenlagt 125 millioner kroner.

Ceresvej 7 + 9

Ceresvej 7-9.

Ejendomsselskabet Sermersooq ApS har opført to bygninger på Ceresvej 7 og 9 i Nuuk. Pris: 56.682.577 kroner.

Offentligt boliglån: 6.609.475 kroner

Selskabet og kommunen indgik 1. april 2019 en lejekontrakt om 29 lejligheder med en årlig husleje på 3.360.000 kroner, som stiger med to procent om året.

Kommunen vurderer i dag, at huslejen ifølge huslejeforordningen højest må være 2.577.420 kroner, og den automatiske huslejestigning er ulovlig.

Bestyrelsen for Ejendomsselskabet Sermersooq ApS: Helge Tang (fortmand), Henrik Leth, Preben Kold Larsen, Bolette Juhl.

Direktør: Preben Kold Larsen.

Kissarneqqortuunnguaq 8

Kissarneqqortuunnguaq 8.

Inu:it Bolig A/S har opført bygningen Kissarneqqortunnguaq 8 i Nuuk.

Pris: 88.188.708 kroner.

Offentligt boliglån: 11.893.370 kroner.

Selskabet og kommunen indgik 15. juli 2019 en lejekontrakt om 58 boliger med en årlig husleje på 5.728.311 kroner, som stiger med 1½ procent om året.

Kommunen vurderer i dag, at huslejen er i overensstemmelse med huslejeforordningen, mens den automatiske huslejestigning er ulovlig.

Bestyrelsen for Inu:it Bolig A/S: Klaus Karlshøj Poulsen, Tony Street, Martin Gjødvad.

Direktør: Martin Gjødvad.

Nuukullak 3 + 3E

Nuukullak 3.

Nuuk City Invest ApS har opført bygningen Nuukullak 3 og 3E i Nuuk.

Pris: 117.973.600 kroner.

Offentligt boliglån: 28.495.800 kroner

Selskabet og kommunen indgik 1. december 2020 en lejekontrakt om 73 lejligheder med en årlig husleje på 7.577.012 kroner, som stiger med 1 ½ procent om året.

Kommunen vurderer i dag, at huslejen ifølge huslejeforordningen højest må være 5.399.403 kroner, og den automatiske huslejesigning er ulovlig.

Bestyrelsen for Nuuk City Invest ApS: Jackie Lyng

Direktør: Jackie Lyng

Manguaraq 35 + 37

Sarfaarsuit ApS har opført to boligtårne på Manguaraq 35 og 37 i Nuussuaq.

Manguaraq 35 + 37.

Pris: 123.332.981 kroner for boligtårn 1 med 66 lejligheder og 112.434.185 kroner for boligtårn 2 med 66 lejligheder - i alt 235.767.166 kroner.

Offentlige boliglån: 67.510.740 kroner.

Selskabet og kommunen indgik 31. august 2018 to enslydende lejekontrakt med en årlig husleje på 8.316.000 kroner, som stiger med to til fire procent om året.

Kommunen vurderer i dag, at huslejen ifølge huslejeforordningen højest må være 4.894.619 kroner, og den automatiske huslejestigning er ulovlig.

Bestyrelsen for Sarfaarsuit ApS: Per Laugesen.

Direktør: Per Laugesen.

Seernaq 4 + 6 + Piloq 2

Piloq 2.

De to selskaber Sandy ApS og Shalmi ApS har opført tre boligblokke på Seernaq 4 og 6 og Piloq 2 i Qinngorput.

Pris: 85.153.603 kroner.

Offentligt lån: 9.861.600 kroner.

Selskaberne og kommunen indgik i 2019 en fælles lejekontrakt for de 38 lejligheder i de tre blokke med en årlig husleje på 4.992.000 kroner, som stiger med tre procent om året.

Kommunen vurderer i dag, at huslejen er i overensstemmelse med huslejeforordningen, mens den automatiske huslejestigning er ulovlig.

Bestyrelse og direktion for Sandy ApS: Preben Sandy Andersen, Jeanette Sandy Shalmi.

Bestyrelse for Shalmi ApS: Nanna Kreutzmann Shalmi, Martin Sandy Shalmi, Jeanette Sandy Shalmi.

Direktør for Shalmi ApS: Martin Sandy Shalmi.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS