Helt uacceptabelt

Det var et harmdirrende høringssvar fra Rådet for Menneskerettigheder (IPS), der i sidste uge landede hos Justitsministeriet.

Omdrejningspunktet er et nyt forslag til en selvbetjeningsløsning for tinglysning, så det fremover vil kunne foregå digitalt i stedet for manuelt, som det er tilfældet nu. Tinglysning er den offentlige registrering af for eksempel køretøjer eller ejendomme.

Det hilses velkommen, at tinglysningen i Grønland bliver mere tidssvarende. Men der er store problemer ved den løsning, der lægges frem i lovforslaget fra Justitsministeriet, påpeger Rådet for Menneskerettigheder. For selvbetjeningssystemet vil udelukkende være på dansk, da ”den aftalte økonomiske ramme ikke muliggør udarbejdelsen af en grønlandsk version,” fremgår det af høringsmaterialet.

Og det strider mod menneskerettighederne. Der må være tale om en fejlprioritering, hvor økonomi sættes op imod den enkelte borgers ret til eget sprog, konstaterer Rådet for Menneskerettigheder, og fastslår i sit høringssvar:

”IPS finder på den baggrund forslaget fuldstændigt uacceptabelt, idet der vil være tale om betydelige brud på menneskerettighederne for den samlede grønlandske befolkning.”

Lovforslaget lægger ganske vist også op til, at der i visse tilfælde kan dispenseres for at bruge det digitale selvbetjeningssystem, hvis anmelderen af sproglige grunde ikke kan bruge systemet. Men det er ikke godt nok, mener IPS. Dels tyder formuleringen på, at lovgiver forudsætter, at sprogbarrierer mere er undtagelsen end reglen, hvor det set med IPS’s øjne handler om det stik modsatte. For langt de fleste borgere vil dansk være vedkommendes andet-sprog, fremfor på modersmålet.

Dels lægger formuleringen op til, at der kan – ikke skal – fastsættes regler om fritagelse. Der er med andre ord ikke udarbejdet et færdigt set-up for, hvordan man skal håndtere sager, der er nødt til at foregå på grønlandsk som følge af sprogbarrierer.

Forskelle

Konklusionen fra IPS bliver derfor, at planerne om at indføre et digitalt selvbetjeningssystem til tinglysning ikke kan indføres, før der som et minimum er fundet økonomi til - og lagt en plan for hvornår systemet vil blive gjort tilgængeligt på kalaallisut (grønlandsk) – og for, hvordan sprogbarrierer midlertidigt afhjælpes i overgangsperioden, lyder det fra Rådet for Menneskerettigheder.

I samme ombæring påpeger rådet, at alle borgere i Grønland ikke har de samme muligheder for at bruge digitale løsninger. Dels er adgangen til digitale enheder og internet ikke så udbredt som i Danmark. Internettet er dyrere her i landet, og dertil er der ikke adgang til stabil og hurtig internetforbindelse alle steder.

Derfor mener IPS, at der skal skabes et system udenom det digitale selvbetjeningssystem, så der ikke opstår forskelsbehandling for eksempel af borgere i mindre befolkede egne af Grønland.

Lovforslaget om digital tinglysning indeholder også andre elementer af en lidt anden karakter. For eksempel foreslås det, at der fremover skal være to landsdommere for at få bugt med sagsbunkerne og lange sagsbehandlingstider. Det skal også i fremtiden være muligt at benytte dommere i alderen 70-74 år, der egentlig er gået på pension. En tredje ting er etablering af en bistandsværgekoordinator i Grønland. Grundlæggende er IPS positivt stemt over for de tre områder, men tager altså kraftigt afstand fra forslaget om at indføre en digital tinglysning:

”IPS finder hensigten om at indføre et digitalt selvbetjeningssystem til tinglysning, som ikke vil blive gjort tilgængeligt på kalaallisut (grønlandsk) stærkt kritisabelt, og på den baggrund er det IPS’ klare anbefaling, at forslaget herom IKKE vedtages i sin nuværende form”, fastslår IPS i sit høringssvar.