- Det er hele søfartsområdet i landet, der er ramt af det her.
Det siger kursusleder på Grønlands Maritime Center, Svend Bjerge.
- Der skal så lidt til.
- Som minimum er det kun en bekendtgørelse, der skal til, så vil alt være i orden. Det ville være så nemt for Selvstyret at lave en bekendtgørelse, hvor der står at sundhedsvæsenet skal lave helbredsattester.
Men det har vist sig at være svært at blive hørt, har Svend Bjerge erfaret.
- Vi bliver smidt frem og tilbage mellem sundhedsdepartementet og departementet for infrastruktur, siger han.
ATTESTLISTE
På Naalakkersuisuts hjemmeside findes en liste over
attester, som sundhedsvæsenet må udarbejde. Her står “Søfartsattest (dansk
registreret skib)” på listen.
AG har fået oplyst, at listen løbende evalueres og er af
sundhedsvæsenet blevet henvist til Departementet for Boliger og Infrastruktur,
for at få svar på, hvornår sømænd, der arbejder i grønlandske farvande, kan
forvente at se søfartsattester til grønlandsk registrerede skibe på listen. Departement
svarer i et skriftligt svar, at det ikke er myndighed på Attestlisten, da denne
administreres af sundhedsvæsnet.
Der bliver derfor henvist til både sundhedsvæsen og
Departementet for sundhed.
AG har altså inden deadline ikke fået svar på, hvornår
søfartsattester for sømænd i Grønland kommer på listen.
I sidste uges AG skrev vi på Unniasiderne, at 19 elever har færdiggjort et kursus, der har givet dem deres duelighedsbeviser. En uhyggelig populær uddannelse, da der jo er en forventning om, at der står et stort turismeeventyr for døren.
- Men de 19 elever, vi lige har givet beviser til, sejler rent faktisk ulovligt, hvis de for eksempel har turister med i båd, uden at have en gyldig helbredsattest, siger Svend Bjerge.
Det er et lovkrav at alle, der sejler på grønlandske have uanset stilling, har en helbredsattest og sådan en skal fornyes hvert andet år.
- Tidligere var det ikke noget problem, at få helbredsattesten her i landet af læger.
- I Danmark er det et krav, at helbredsattesten foretages af søfartslæger, men her har det været accepteret og står i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse, at læger kan foretage undersøgelsen i Grønland, forklarer kursuslederen og tilføjer, at det har kørt fint på den måde i mange år.
Men sidste år var der noget i den procedure, der ændrede sig.
Søfarendes navle
Ifølge Grønlands Maritime Center ændrede meldingen fra sundhedsvæsenet sig til, at det ikke længere kunne tage sig af helbredsattester til søfolk, der skulle sejle i grønlandske farvande, da der ikke er en lov i Grønland for søfolk.
Det betyder, at hele det arbejdende sejlerfolk i Grønland risikerer at sejle ulovligt.
Helbredsattesten var også indtil sidste år, et krav for at komme på uddannelse eller kursus i Grønlands Maritime Center. Men eftersom helbredsattesterne ikke længere kan skaffes heroppe, har skolen set sig nødsaget til en alternativ løsning.
- Vi får elever til at underskrive et dokument, der fratager skolen for ansvar i tilfælde af helbredsproblemer. Vi har kurser, hvor elever for eksempel skal hoppe i havet og hvis en af dem skulle opleve et hjertestop for eksempel, så kommer skolen ikke til at stå til ansvar for det, siger Svend Bjerge.
En nødvendig, men sørgelig konsekvens af de manglende helbredsattester.
Det skaber selvfølgelig også uro hos eleverne.
- Eleverne har absolut ingen betænkeligheder ved at underskrive dokumentet. De brænder for branchen, men de søfarende i Grønland er klemt nu, understreger han.
Adgang til sønæringsbevis
En anden og meget synlig konsekvens, gælder søfarere, der arbejder i hjemlandet.
Her er helbredsattesten nemlig også vejen til et såkaldt sønæringsbevis, som er en officiel tilladelse, der dokumenterer en persons ret til at arbejde til søs i en bestemt stilling ombord på et skib. Det fungerer som en form for "søfarts-certifikat" og udstedes af Søfartsstyrelsen i Danmark.
Grønlandske søfolk, der skal sejle i Danmark eller for den sags skyld, resten af verden, kan få en helbredsundersøgelse og dermed et sønæringsbevis uden problemer, da det hører under Danmark og Søfartsstyrelsens regler og love. Det kan bare ikke lade sig gøre heroppe.
Søfarende skal altså selv betale for en tur til Danmark for at få en helbredsattest, der giver adgang til sønæringsbeviset, mens selve sønæringsbeviset meget enkelt selv kan søges om på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
- For en halv times lægeundersøgelse skal helt nyuddannede skippere altså selv betale for at komme til Danmark og hjem igen, siger Svend Bjerge, der har efterlyst en løsning og banket på hos diverse relevante myndigheder. Uden held.
I teorien kan ingen af vores elever få et arbejde i det, de er uddannet til.
- Det er ikke gyldigt i hvert fald, lyder det fra ham.
Ingen beskyttelse
Kursusleder Svend Bjerge frygter, at situationen ikke kommer til at ændre sig de næste mange år. Det gør ham træt. Magtesløs.
Privat mener han, at selvstændighed allerede nu fylder for meget i valgdebatten.
- Hvorfor helvede har de ikke taget ansvaret for søfarende hjem for længe siden? Hvis man spørger en politiker, lyder svaret: ”Penge. Vi har ikke penge til det.” Men de har åbenbart penge til at være selvstændige, sukker han.
Han forstår ikke, at ansvaret for søfarten og søfarende endnu ikke er hjemtaget, når der er enighed om, at havindustrien er den vigtigste industri i Grønland.
- Men som det er nu, så har de grønlandske søfarer ingen rettigheder og ingen lov, der beskytter dem, siger han.
Svend Bjerge har selv et løsningsforslag: Søfartsstyrelsen bliver overtaget af Grønland.
- Så kan vi lave vores egne regler for det grønlandske farvand, siger han.
- Hvis man politisk ønsker flere grønlandske søfarer, så skal de også aktivt gøre det nemmere at gennemføre uddannelsen, lyder det fra Svend Bjerge.
