Hastværk kan vælte selvstændighed

Det både glæder og bekymrer hjemmestyreperiodens mest erfarne embedsmand Kaj Kleist, at en hurtig aktivering af Selvstyrelovens § 21 spiller en dominerende rolle i den aktuelle valgkamp. 

Kaj Kleist glæder sig over udsigten til et realpolitisk indhold i debatten. 

– Diskussionen om selvstændighed har i årtier kørt over stok og sten, men § 21 tvinger politikerne til at forklare vælgerne, hvordan de vil finansiere løsrivelse uden at sætte det grønlandske velfærdssystem over styr, siger Kaj Kleist til Sermitsiaq. 

I dag kender ingen de konsekvenser, som selvstændighed medfører for den enkelte borger i Grønland. Det ved vi først på kroner og øre – og alt det andet, når Naalakkersuisut og regeringen, som beskrevet i § 21, forhandler en aftale om selvstændighed på plads. 

– Politikerne har været meget gode til at smyge sig udenom økonomien i et selvstændigt Grønland, og hvis de ikke får stillet spørgsmålet denne gang, hvor statsdannelse står højest på dagsordenen, vil det fortsat være en gratis omgang baseret på drømme og følelser, siger Kaj Kleist. 

Hvad er dit råd i valgkampen? 

– Vælgerne og journalisterne skal afkræve kandidaterne, som lover hurtig løsrivelse, et klart svar på økonomien i et selvstændigt Grønland, siger Kaj Kleist. 

Frihed er det bedste guld 

Økonomien i et selvstændigt Grønland indenfor ganske få år bekymrer Kaj Kleist. 

– Politisk frihed og økonomisk frihed er to sider af samme mønt, og selv om vi i dag har en sund økonomi, er overskuddet på finansloven skabt af et bloktilskud på 4 ½ milliarder kroner, konstaterer Kaj Kleist. 

Selvstændighedsdebatten rummer mange bud på fremtidens økonomi. 

– Jeg tror ikke, at det med § 21 i hånden er muligt at forhandle en økonomisk aftale med Danmark, som er bedre end det nuværende bloktilskud. Jeg tror slet ikke på en bedre aftale med USA, hvor mange kerneydelser, som vi opfatter som en naturlig del af velfærdssamfundet, koster penge, siger Kaj Kleist. 

Med den nye atlantlufthavn i Nuuk er USA rykket meget tæt på Grønland – helt præcis fire timer. 

– Jeg er også skeptisk overfor free association, som USA har indgået med små nationer i Stillehavet. Disse aftaler er bundet op på det amerikanske militærs tilstedeværelse, men hvorfor skulle USA betale for en aftale med os, når forsvarsaftalen fra 1951 giver amerikanerne fri afgang til Grønland, spørger Kaj Kleist. 

Og så er vi tilbage til de kritiske spørgsmål fra vælgere og journalister på vælgermøderne. 

– Når politikerne siger, at de sagtens kan forhandle sig til en bedre aftale med Danmark eller USA, så er det fuldstændigt … Kaj Kleist tøver et øjeblik … fuldstændigt ikke korrekt. 

Hvad vil der ske, hvis Naalakkersuisut kommer hjem fra forhandlingerne med en aftale om selvstændighed, som skaber usikkerhed om den fremtidige økonomi? 

– En forhastet og for dårlig aftale kan sagtens falde ved folkeafstemningen. Vi har lov at drømme, men vi opdrager ikke vore børn til fattigdom, siger Kaj Kleist. 

Dermed ligger den erfarne embedsmand på linje med de meningsmålinger, som Sermitsiaq har gennemført siden Selvstyreloven med sin § 21 trådte i kraft, senest i januar.

Svarene er entydige: Vælgerne ønsker selvstændighed, men ikke på bekostning af velfærdssamfundet.

Eller sagt på den brutale måde: Ingen vil skide på en spand for selvstændighedens skyld. 

Loven vendt på hovedet 

Som hjemmestyrets administrerende direktør 1992-99 og 2003-08 fulgte Kaj Kleist forarbejdet til selvstyreloven på tætteste hold. 

I dag undrer han sig over det videre forløb efter ikrafttrædelsen 21. juni 2009. 

– Vi står efter min mening ved begyndelsen, ikke ved afslutningen på selvstyreloven, siger Kaj Kleist. 

En liste over 33 ansvarsområder, som Grønland kan overtage fra den danske stat, spiller en afgørende rolle, men 16 år senere er kun råstofferne, arbejdstilsynet off shore og tidens bestemmelser hjemtaget. Resten er blevet ved snakken, blandt andet fødevarer- og veterinærområdet, som stadig er et dansk ansvarsområde trods mange års diskussioner i Inatsisartut. 

Foruden de 30 områder, som selvstyret endnu ikke har overtaget, handler statsdannelse også om de områder, som kun et selvstændigt Grønland kan overtage: Højesteret, statsforfatningen, statsborgerskab, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik. 

– Der venter en kæmpeopgave, som embedsværket skal løfte i forlængelse af de politiske aftaler i § 21, men selvstyrets centraladministration er ikke forberedt på en statsdannelse indenfor få år, siger Kaj Kleist. 

De manglende overtagelser efter selvstyreloven er faldet på manglen på økonomi og faglighed, og denne mangel vil træde endnu tydeligere frem ved en mangedobling af opgaverne i forbindelse med en statsdannelse. 

Hvor lang tid vil det tage at gennemføre selvstændigheden?

– Det er en ordentlig mundfuld, og det vil nok tage 15 år fra aktivering af § 21 over folkeafstemning om aftalen til gennemførelsen af alle dele af selvstændighed. 

 Kunne vi have gjort det på en anden måde?

– Selvstændighed ville være nemmere at realisere, hvis politikerne havde fulgt køreplanen i den dansk/grønlandske selvstyrekommissions betænkning. Få år efter selvstyrets indførelse opstod der imidlertid et politisk ønske om selvstændighed, som kulminerende med Inatsisartuts beslutning om at nedsætte en forfatningskommission i 2016. Selvstyreloven blev pludselig vendt på hovedet, og politikerne begyndte med den 21. og sidste paragraf. Det var måske ikke så smart, siger Kaj Kleist.