Haster med politisk handling

Et nyt Naalakkersuisut er på plads, og med det følger en omfattende koalitionsaftale, hvor blandt andet betydningen af frie og uafhængige medier fremhæves. 

Et af de centrale punkter i aftalen er ønsket om at styrke KNR’s økonomi.

LÆS OGSÅ

Endnu en chef forlader KNR

- Et stærkt og uafhængigt KNR er en bærende søjle i vores demokrati og skal kunne levere alsidig og troværdig journalistik, som afspejler vores sprog, kultur og mangfoldighed, står der i aftalen.

Men virkeligheden på KNR tegner et andet billede. Mediehuset har længe været presset af alt fra personalemangel til tekniske udfordringer og hyppig udskiftning i ledelsen.

Public service-stationen har brug for markant bedre rammer for at komme ud af krisen, fortæller medieekspert og ph.d. Aviaq Fleischer, der håber på forandring med den nye koalitionsaftale.

- KNR er jo en helt essentiel kulturbærende institution, og de får de fleste kulturmidler om året, men lige nu sidder de i en krise med personalemangel, og de har brug for bedre rammer, siger hun. 

Nyhedsdelen vakler

KNR mangler midler på en lang række områder, fortæller Aviaq Fleischer. Det gælder alt fra arkivering og digitalisering til teknisk opgradering.

- Inflationen har ikke fulgt med KNR’s bevilling, og den største udfordring er uden tvivl personalemanglen. Samtidig har KNR brug for et nye mediehus, siger hun.

Public service-stationen har i længere tid været nødsaget til at skære i nyhedsproduktionen, selvom kontrakten med Naalakkersuisut forpligter dem til at levere nyheder, undervisningsmateriale og fastlagt mængde tv-indhold årligt.

- Nyhedsdelen vakler jo. Det er svært for mindre lande at leve op til kontraktkravene i for eksempel uddannelses- og sundhedsdelen i tv-produktion, og det gælder ikke kun for Grønland. Der mangler personale, og man har ikke råd til at ansætte journalister, så de kan kun producere 20-30 timers uddannelses-og sundheds tv om året.

For nyligt blev den danske radioavis på KNR midlertidigt fjernet – et greb, der skyldes mangel på journalister.

- Det bliver interessant at se, om den bliver savnet. Færøerne har udelukkende færøsk nyhedsdækning. Det viser måske, hvad fremtiden bringer, siger Aviaq Fleischer.

Lever op til aftalen

Konstitueret direktør i KNR, Bjørk Lange Olsen, vurderer, at mediet lever op til kravene i public service-aftalen, også selvom den danske radioavis er midlertidigt sat på pause. Det skriver han i et skriftligt svar til Sermitsiaq.

- Vi har ikke fået opgjort alle tal og timer for 2024 endnu, men overordnet set vurderer jeg, at vi lever op til kravene, siger han.

- Vi har været nødt til at prioritere, og her har det været vigtigt at prioritere det grønlandsksprogede indhold først og fremmest.

Den konstituerede direktør ser med positive øjne på den del af den nye koalitionsaftale, der omhandler medier og KNR specifikt. Han vil snart invitere det nye Naalakkersuisut til dialog.

- Vi vil snart tage initiativ til en konstruktiv og udviklende dialog med det nye Naalakkersuisut om, hvordan vi kan styrke rammerne for KNR, så vi fortsat kan følge med medieudviklingen, leve op til forventningerne og på bedst mulig vis opfylde vores forpligtelser overfor det grønlandske samfund, skriver Bjørk Lange Olsen.

Ressourcer følger ikke med

Hvis KNR skal ud af krisen, så handler det først og fremmest om løn, fortæller Aviaq Fleischer.

- For det første handler det om journalisternes løn. De tjener ikke mere end ansatte i for eksempel selvstyret. Uddannelsen er jo rettet mod at arbejde som journalister, og hvis de i stedet kan få et job i kommunikation med færre deadlines og højere løn, så vælger de naturligvis det. Det er dér, problemet ligger. Det kræver politisk vilje at gøre journalistfaget attraktivt igen, siger Aviaq Fleischer.

Hun understreger, at KNR tidligere har været en attraktiv arbejdsplads, men at kriserne har ændret det billede.

- Man skal genopbygge stoltheden og få KNR til at fremstå som en prestigefyldt arbejdsplads igen. Det kræver en ændring i arbejdsvilkår og ressourcer.

Derudover peger hun på, at KNR’s tv-produktion eksploderede i omfang, da stationen gik over til niche-modellen for 12 år siden – uden at personalet og ressourcerne fulgte med.

- Der blev tredoblet i egenproduktion på ét år, men man fulgte ikke op med tilstrækkelige investeringer.

Lovgivning skal ændres

Aviaq Fleischer har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, hvor hun kommer med en række anbefalinger til forbedringer på KNR.

- KNR’s teknik er ikke blevet opdateret i otte år. Det er alt for længe. KNR skal følge med tiden og være til stede på de platforme, hvor borgerne er, siger Aviaq Fleischer.

Hun oplever dog, at KNR har taget flere af hendes anbefalinger til sig og viderebragt dem til Naalakkersuisut. I den nye koalitionsaftale bebyrdes der, at mediestøtten skal moderniseres, så den ikke kun gælder traditionelle medier, men også digitale platforme som hjemmesider og podcasts.

Aviaq Fleischer understreger, at KNR’s rolle som kulturbærende institution er for vigtig til at blive forsømt:

Der kommer en opgave i at tale til politikerne. Forholdene skal ændres, og KNR skal styrkes. De spiller en central rolle i samfundet og har brug for førstehjælp, og det haster, siger hun.