David Paabo er altid på
udkig efter næste eventyr.
Den dristige australier har blandt andet præsteret noget, som
ganske få mennesker – om nogen – kan matche:
Syv gange har han krydset Indlandsisen på ski hen over de seneste år. En bedrift, der hver gang kræver professionalisme, erfaring og store forberedelser. Samt en smule held.
- Hvad har været dem mest dramatiske oplevelse, når du ser
tilbage på dine mange ture over isen?
- Der er et gammelt ordsprog, som gælder for polarekspeditioner:
En ordentligt forberedt ekspedition ender med at blive en mindre spændende
historie at fortælle bagefter! Der er en vis sandhed i de ord, indleder han sit
svar og fortsætter:
- Jeg har set isbjørnespor på Indlandsisen, men ingen bjørne. Jeg
har haft team-medlemmer, der er faldet i sprækker, men i stand til at klatre
ud. Jeg er selv drattet ned i is-smelte-strømme, men har ikke lidt mere overlast
end at blive våd og flov.
Udfordrende er det dog – hver gang.
Én faktor er selvfølgelig den ofte uforudsigelige – vejret.
Kulden, men ikke mindst de voldsomme storme, der kan hvirvle hen over den
mægtige iskappe og presse selv den bedst forberedte ekspedition i knæ.
David Paabo har oplevet vindhastigheder på over 100 km/timen.
- Sidste år var der et øjeblik i en storm midt om natten, hvor
jeg troede, at teltet ikke kun modstå presset. Der var ikke mere, jeg kunne
gøre. Så jeg tog mine høretelefoner på, spillede noget klassisk musik og
overdøvede stormens brøl, indtil jeg faldt i søvn.
- Om morgenen var stormen gået over, teltet stod stadig, og vi
fortsatte, fortæller han.
Balancegang
David Paabo står bag selskabet Ice Horizons og har mange års erfaring
med ekspeditioner rundt omkring i verden. Han er født i Sydney og blev allerede
som ung tiltrukket af et liv i det fri – med frisk luft og bevægelse i kroppen.
Ikke langt fra Sydney ligger bjergkæden Blue Mountains og her
tog han ofte ud for at vandre og gå på opdagelse.
Han har også gennemført ekspeditioner i andre eksotiske og udfordrende egne, men hjertet banker særlig for Grønlands vildmark,
fortæller han, selvom det må siges at være kontrasternes yderpunkter: Fra
Australiens hede somre til Grønlands barske kulde.
- Hvad er den største udfordring ved at krydse Indlandsisen?
- Det er at sikre,
at jeg har alt det nødvendige til at klare en måned på isen, men ikke mere.
Slæderne er meget tunge i starten, omkring 70 kg - 80 kg, og i blød sne føles
de tungere, end de ville på et hårdt underlag, svarer han og uddyber, hvor
vigtigt det er at dosere udrustningen helt præcist.
- Det er en fin balancegang i at tage reservegenstande med, de
kan være påkrævet, men måske ikke? Det er svært, når man står på ski med en
tung slæde, ikke at begynde at tænke, jeg ville ønske, jeg ikke havde medbragt
dette eller hint. En værre tanke er selvfølgelig at begynde at tænke på noget,
der er nødvendigt, men efterladt derhjemme.
Isnende kulde
David Paabo planlægger en 8. tur på tværs af iskappen. På Ice Horizons hjemmeside fremgår, at ekspeditionen er planlagt til at
finde sted i august med start ved Isortoq Fjord i Østgrønland og endemål ved
Point 660 i Kangerlussuaq.
I alt en distance på 575 km – fordelt på anslået 32 dage på ski.
Sidste år gik ruten samme vej. En tur, som bød på smukke dage,
men også ganske hårde betingelser med næsten nul sigtbarhed, stærk modvind og isnende
kulde. At krydse Grønland er tydeligvis ikke noget, hvem som helst skal kaste
sig ud i.
Man skal være i god form, forberedelserne skal være grundige,
det rette udstyr er vitalt for sikkerheden, og så er der en del papirarbejde,
der skal være på plads. Blandt andet forsikringer og tilladelser fra
myndighederne.
Det er også dyrt at deltage. Omkostningerne er mange.
David Paabo fortæller, at han har et godt forhold til selvstyrets
ekspeditionskontor, og at hans erfaring med ansøgningsprocessen har gjort det
hele mere smidigt. Det kan dog være et udfordrende forløb for nye ansøgere,
mener han.
- Men en ordentligt forberedt ekspedition burde kunne få en
tilladelse uden de store problemer, bemærker han og gør opmærksom på, at ansøgerne
dog skal sætte sig godt ind i forsikringsproblematikken.
- Der har i år været nogle problemer med forsikringskravene, men
forhåbentlig bliver det løst før eller siden, tilføjer han.
Sidste år nåede han i mål ved Kangerlussuaq efter 28 dages
strabadser. Det var den 11. september.
På Ice Horizons hjemmeside er der en dagbog, som beskriver
turen, blandt andet den vel nok hårdeste dag – 6. september.
- I løbet af natten steg
vinden til kuling. Da vi om morgenen trodsede vinden og forlod teltet, fandt vi
slæderne fuldstændig begravet i den dybe sne, og vindstyrken og sneen var
formidabel.
- Vi besluttede dog alligevel at fortsætte. Vi blev næsten blæst
omkuld af stormen. En fra teamet mistede sin handske, den fløj af sted med
supersonisk hastighed ud i intetheden, skriver David Paabo om udfordringerne på
hjemmesidens dagbog.
Stilhed og skønhed
Det er selvstyrets og Visit Greenlands erklærede mål, at
fremtidens turister blandt andet skal udgøres af de såkaldte
adventure-turister, altså gæster, der er på jagt efter den helt unikke
oplevelse.
Og er parate til at betale for det helt usædvanlige.
Vi har derfor spurgt David Paabo, hvordan han tror, at
ekspeditionsturismen og »indlandsisturismen« vil udvikle sig i fremtiden?
- Det er et fascinerende emne, siger han. - Indlandsisturisme er hæmmet af den afsides
beliggenhed og de dermed forbundne høje omkostninger. Jeg tror dog, at inden
for det næste årti, vil indlandsisturisme blive lettere med brugen af droner
til at hjælpe med at flytte udstyr rundt eller endda indsætte og redde hold
frem for helikoptere, fly og slædehunde.
- Jeg tror også, at mobiltelefoner vil fungere, hvor som helst i
Grønland inden for få år, tilføjer han.
Et fremtidsscenarie er han dog ikke begejstret for.
- Jeg forventer, at der vil være et større pres på myndighederne
for at tillade køretøjer på Indlandsisen til turismeformål, bemærker han med
tilføjelsen:
- Indtil videre er Indlandsisen dog heldigvis stadig et af de
mest stille og fredelige steder på planeten. Det er virkelig et utroligt sted,
og jeg håber, at flere får en mulighed for at fordybe dig fuldt ud i dets
vidstrakthed og skønhed.
