Hans Egedes helgenstatus smuldrer

Statuen af Hans Egede i Nuuk vender ryggen til byen. Ligeledes gør flere og flere grønlændere, skriver Kristeligt Dagblad i en artikel i anledning af, at det er 325 år siden, at præsten, missionæren og præstesønnen Hans Povelsen Egede blev født.

- Alle kender navnet Hans Egede, men den yngre halvdel kender meget lidt til ham, og hvis de gør, så forbinder de ham med kolonimagten og ødelæggelse af den grønlandske kultur, siger forfatter og oversætter, Hans Anthon Lynge til den danske avis.

Han vurderer, at holdningen til Hans Egede er stik modsat jo ældre, man er.

- At han reddede den grønlandske kultur, blandt andet fordi kristendommen er en samfundsopbyggende faktor, og fordi der allerede var især hollandske hvalfangere, der drev rovdrift på øen.

Men holdningen til Hans Egede er også dikteret af politiske strømninger, siger Hans Anthon Lynge til Kristeligt Dagblad.

Henrik Wilhjelm, forfatter, teolog og tidligere leder af Ilinniarfissuaq, betegner Hans Egedes ophold i Grønland som et ikke ubetinget lykkeligt ophold.

- Det var ikke mange grønlændere , der tog den nye tro til sig. Og af dem, som gjorde, døde rigtig mange i koppeepidemien i 1730' erne, fortæller Henrik Wilhjelm til Kristeligt Dagblad.

Han hæfter sig envidere ved, at modsat sine sønner, der også gjorde virke inden for præstegerningen, så er Hans Egedes skrifter i vidt omfang ikke blevet oversat til grønlandsk.

- Der er grønlandske teologer og andre, der har forsøgt. Men når de læser det, er det et andet billede end Grønlands Apostel, de får i hænderne. Og så dropper de det igen, siger Henrik Wilhjelm til Kristeligt Dagblad.