“Handler om hardcore overlevelse”

At opdage ens intime fotos er blevet delt på internettet uden ens samtykke eller vidende, er nærmest ubeskriveligt hårdt.

Ikke mindst for børn og unge.

De føler ofte skyld og bebrejder sig selv, hvis de er blevet groomet eller manipuleret til at gøre noget grænseoverskridende eller seksuelt ved sig selv eller andre for eksempel af falske profiler, der udgiver sig for at være jævnaldrende.

Det samme gør voksne.

For også granvoksne kvinder og mænd kan føle jorden forsvinde under sig, når det går op for dem, at de er udsat for digitale krænkelser. For mange er det et sandt mareridt.

- Folk er ramt af en overlevelsesfølelse. For det kan virke helt uoverskueligt at skulle fortælle sin mand, familie, venner og kolleger om det, man er udsat for, fastslog advokat Miriam Michaelsen fra Njord Law Firm, da hun sidste mandag deltog i Ligestillingsrådets arrangement i anledning af FNs internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, den 25. november.

Udover sin advokatpraksis er Miriam Michaelsen også (blandt andre poster) forperson i Medierådet for Børn og Unge.

Og her kunne hun fortælle, at voksne ofte tror, at deres børn vil komme til dem, hvis de oplever noget ubehageligt. Men det gør de ikke nødvendigvis. For eksempel vil mange børn i stedet vælge at tackle ubehagelige billeder eller film ved simpelthen at kigge væk.

Det betyder imidlertid – på grund af algoritmen i sociale medier – at der vil dukke flere billeder op af samme type, fordi tanken er, at brugeren godt kan lide den slags indhold, siden det bliver set til ende.

- Men børn og unge tænker, det er en del af præmissen ved at være på de sociale medier, forklarede Miriam Michaelsen, der også advarede mod at tro, at aldersgrænserne bliver overholdt.

- Børn færdes steder, som ikke er for børn, understregede advokaten.

Samtidig viser undersøgelser i Danmark, at der er en forskel på, hvordan drenge og piger bruger telefonen eller pc’en: Drenge spiller spil, der koster penge, mens pigerne spiller gratis spil. Bortset fra, at der ikke er noget, der er gratis. I stedet betaler man med sine personlige data og kan ad den vej skubbes eller manipuleres, i en bestemt retning

Politiets arbejde

Med til arrangementet var også Grønlands Politi, der kunne sætte emnet i et grønlandsk perspektiv gennem oplæg fra politidirektøren og medarbejdere fra henholdsvis Overgrebssektion og Specialiseret Team i politiet.

Ifølge dem er eksemplerne på online og digitale krænkelser i Grønland karakteriseret af flere forskellige typer: Det gælder folk, der uberettiget vidergiver billeder eller videoer af seksuel karakter. Folk, der ejer eller udbreder seksuelt materiale af en barn eller en ung person. Folk, der groomer eller forfører personer under 18 år.

Ligesom der ifølge politiet ses eksempler herhjemme på ulovlig tvang og sextortion (afpresning i form af trussel om deling af intime billeder/video, hvis ikke man gør som forlangt, red.). Og derudover kan der være digitale krænkelser, der indgår som element i forbindelse med voldtægt og blufærdighedskrænkelser.

Det er eksempler på lovovertrædelser, som politiet i stigende grad skal tage sig af. Vel og mærke oven i de relativt mange sager om vold, voldtægt, seksuelkrænkelse af børn og husspektakler, som hvert døgn landet over bliver anmeldt til politiet.

Politidirektør Bjørn Bay understregede, at alle anmeldelser bliver taget alvorligt. Han anerkendte samtidig, at politiet i dag er blevet mere opmærksomme på alvoren for ofre for digitale overgreb end tilfældet har været tidligere.

- Vi (politiet, red.) har nok været udfordret i, hvordan vi taler til forurettede i de her sager. Det er blandt andet det, vores specialiseret team skal hjælpe os med, forklarede Bjørn Bay.

Han tilføjede senere under paneldebatten med publikum, at politiet i dag blevet bedre til at sikre beviserne, når det gælder IT-relateret kriminalitet.

- Vores medarbejdere skal også have større viden om at digitale krænkelser er lige så vigtige som politiarbejdet i samfundet, sagde politidirektøren.

I Danmark er der også langt større opmærksomhed hos politiet over for digitale krænkelser, bekræftede Miriam Michaelsen.

- Vi er et andet sted nu end før. Politiet ved meget mere i dag. De ved, at offeret har ret til og brug for hjælp, sagde advokaten, der havde sit efterforskningsteam med sig til Nuuk.

En af dem, digital efterforsker Christian Skettrup, kunne fortælle, at der nærmest ikke er grænser for hvilke typer af digitale krænkelser, der finder sted.

- Der kommer hele tiden nye overraskelser. Netop når man tror, at nu har vi set det værste og det meste, viser det sig, at det har vi så ikke, sagde efterforskeren.

Dokumentér!

Han understregede – som også politiet gjorde det – at det gælder om at handle hurtigt, så snart man opdager, at man er udsat for at være krænket digitalt.

- Det er vigtigt at sikre dokumentation. Og det er ikke altid let. Men det handler om at notere tidspunkt, webadresse og metainformation, forklarede Christian Skettrup.

Spørgsmålet er imidlertid om borgerne også er klar over, hvad der er ulovligt eller ej.

Særligt når det gælder børn, har de voksne et ansvar:

- Det er vigtigt, at den voksne ikke lukker af, når et barn eller en ung henvender sig, uanset om det er skolelæreren eller medarbejderen i ungdomsklubben, sagde Bjørn Bay.

Ligestillingsrådets forkvinde, advokat Britta Keldsen, supplerede:

- Måske er forældre i tvivl om, hvorvidt de har ret til at se, hvad deres børns telefoner indeholder. Og bare for at slå det fast: Det må de gerne, sagde hun.

Som politidirektøren tidligere har været ude og sige offentligt, glæder han sig over, at gennem de sidste år er stigende antal anmeldelser af overgreb, også fra steder i landet, der tidligere nærmest aldrig har været anmeldelser om seksuelle overgreb. For selv om det kan virke paradoksalt at finde dét positivt, så betyder det en øget åbenhed om og forståelse af, at det er ulovligt.

Samtidig påpegede Bjørn Bay, at der fortsat er et mørketal.

- Jeg kan godt mistænke mørketallet for også at dække over drenge og mænd, der ikke tør anmelde overgreb, sagde Bjørn Bay.

Hængt ud i Brugseni

Hans kollega fra Overgrebssektionen, politikommissær Katrin Dietzel, forklarede forsamlingen i Katuaq, hvordan de digitale krænkelser påvirker børn og unge.

- Vi plejer at sige: Forestil dig, at dit billede hænger på opslagstavlen i Brugseni. Så alle ser det. Og måske tager billeder af det og hænger det op i Pisiffik eller andre steder, som du ikke får at vide, forklarede Katrin Dietzel.

Konsekvenserne kan være lige så omfattende som af fysiske overgreb. Digitale overgreb har den alvorlige sideeffekt, at de er uden udløbsdato, fordi man aldrig kan være helt sikker på, at materialet er 100 procent fjernet fra internettet.

Så listen er lang over negative konsekvenser hos ofre for digitale overgreb. De omfatter blandt andet koncentrationsbesvær, psykisk mistrivsel som PTSD, angst og depression.

For gerningspersoner, der dømmes, risikerer en plettet straffe- og børneattest samt økonomiske konsekvenser.

Derfor var der også råd fra politiet til, hvad man kan gøre, hvis man oplever at være blevet hacket eller udsat for overvågning. Det handler om at skifte koder til netværk, sociale medier og alle personlige data, særligt MitID, e-mails og bankoplysninger. Samtidig skal man slå lokalitetstjenesterne fra og skifte indstillinger til såkaldt to-trins-faktor godkendelse, der betyder, at man skal igennem to trin for at logge ind på for eksempel sociale medier. Det giver en øget sikkerhed.