Handicaporganisation: Strukturen er ikke optimal
Handicapområdet bør centraliseres, mener paraplyorganisation for handicappede
Paraplyorganisationen for landsdækkende handicaporganisationer, Niik, foreslår centralisering på handicapområdet.
Det sker i en reaktion over analysen af henvendelser til Tilioq i 2017-2019, der blev udgivet tidligere på uden. Den viste blandt andet, at sager om manglende støtte til børn med handicap vokser.
- Vi er desværre ikke overrasket over indholdet og konklusionen i Handicaptalsmandens analyse af borgerhenvendelser til Tilioq, skriver formand for Niik, Anders Meilvang, i en pressemeddelelse, og fortsætter:
- Det har været tilfældet i efterhånden en del år, og karakteren og antallet af henvendelserne til Tilioq understreger i vores øjne, at den nuværende struktur ikke er den optimale.
Løsningen fremadrettet er ifølge paraplyorganisationen, at handicapområdet bør centraliseres.
- Fra vores kontakt med medlemmerne her i landet, genkender vi det billede, der tegner sig i analysen fra Tilioq. Vi kan læse i analysen, at de fleste af de henvendelser, som Tilioq har registreret, drejer sig om områder, som kommunerne har ansvaret for i dag. Det viser, at med et så stort område og ansvar der ikke løftes i kommunerne, er der tilsvarende en række mennesker, hvis liv og fremtid bliver påvirket negativt. Det er stærkt bekymrende, lyder det fra Niels Meilvang.