- Jeg blev da oprigtigt
ærgerlig. Det er jo aldrig rart, når ens arbejdsplads bliver vandaliseret.
Det siger Stig
Nørskov-Jensen, der er administrerende dommer (TOLK:
Eqqartuussisoq pisortaq) ved Retten i Grønland (TOLK:
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik), i en kommentar til, at retsbygningen
i Qaqortoq blev udsat for hærværk fredag nat i forrige uge.
- Jeg blev da oprigtigt
ærgerlig. Det er jo aldrig rart, når ens arbejdsplads bliver vandaliseret.
Det siger Stig
Nørskov-Jensen, der er administrerende dommer (TOLK:
Eqqartuussisoq pisortaq) ved Retten i Grønland (TOLK:
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik), i en kommentar til, at retsbygningen
i Qaqortoq blev udsat for hærværk fredag nat i forrige uge.
I alt fem ruder blev smadret. Heldigvis kunne tre af dem
hurtigt blive udskiftet ved hjælp fra den lokale glarmester. Men to ruder har
særlige mål, så de skal specialfremstilles i Danmark og sejles herop, oplyser
Stig Nørskov-Jensen.
Og det sidste er med til at gøre udskiftningen til en
bekostelig affære for Bygningsstyrelsen i Danmark, der ejer Grønlands Domstoles
bygninger.
- Så begynder “taxametret at tikke.” Regningen kan nemt løbe
op i 100.000 kroner, vurderer Stig Nørskov-Jensen og påpeger, at den regning selvfølgelig
vil blive sendt videre som et erstatningskrav i forbindelse med en eventuel kriminalsag,
såfremt det lykkes politiet at finde frem til en gerningsmand eller -kvinde.
Sten fundet
Inde i retsbygningen fandt kredsrettens personale en stor
sten, som er overdraget til politiet i Qaqortoq i håbet om, at de kan finde
eventuelle fingeraftryk eller DNA-spor, oplyser Stig Nørskov-Jensen til AG.
Han fortæller videre, at han selv og rettens
administrationschef tirsdag morgen stod klar til at flyve sydpå fra Nuuk via
Narsarsuaq til Qaqortoq for at mødes med de ansatte og høre, hvordan de havde
det, herunder om de følte sig utrygge efter episoden. Desværre satte tågen i Narsarsuaq
en stopper for mødet, da de efter knap fire timers flyvning på ny landede i
Nuuk.
- I stedet samlede vi
næste dag alt personale og lukkede kredsretten, så vi sammen via vores interne
televideo i et fortroligt rum fik talt om episoden. Det oplevede jeg som en god
seance, og som jeg klart fornemmede, at personalet var rigtig glade for, lyder
det fra Stig Nørskov-Jensen, der oplyser, at han er uddannet i ”defusing og
debriefing” (samtaler efter en voldsom hændelse, red.).
Sjælden begivenhed
Hverken i løbet af hans seks år som dommer ved Retten i
Grønland eller i hans forudgående mangeårige karriere i retsvæsenet i Danmark, har
Stig Nørskov-Jensen oplevet, at retsbygninger er blevet udsat for så omfattende
vandalisme.
- Jeg har aldrig oplevet vandalisme
i det her omfang. Og jeg blev faktisk lidt vred, fortæller han.
Endnu er der ingen
sigtede i sagen, oplyser politiet, som af hensyn til efterforskningen ikke vil
udtale sig om et muligt motiv. Altså om der for eksempel kan være tale om en
dømt person, der føler sig uretfærdigt behandlet?
Stig Nørskov-Jensen anfører, at det er vigtigt at, pointere,
at domstolene er “sat i verden” for blandt andet at tilse, at borgernes grundlovssikrede
rettigheder bliver overholdt. Og selv om han godt ved, at domstolene indimellem
“træffer – for borgerne - ubehagelige afgørelser,” mener han ikke, at det retfærdiggør,
at man vandaliserer retsbygninger.:
- Nu kender jeg jo ikke
motivet. Men jeg kunne umiddelbart godt forestille mig, at der måske kan være tale
om en skærpende omstændighed, såfremt det viser sig, at gerningsmanden/-kvinden
er blevet dømt ved kredsretten og derefter begår vandalisme mod retsbygningen.
Men jeg ved det ikke, og det er i sidste ende en judiciel (retslig,red.)
afgørelse, siger Stig Nørskov-Jensen.
Ifølge politiet blev der
senest begået hærværk mod domstolsbygning i 2021. Dog med det forbehold, at
politiet ikke har en særlig registreringspraksis for hærværk mod
retsvæsenets bygninger. Derfor kan der godt ligge en mere nylig sag.
Men:
- Der er dog ikke noget, der indikerer, at retsvæsenets
bygninger er særligt udsatte i forhold til hærværk, lyder det fra politiet i et
skriftligt svar til AG.
I forhold til alvorsgraden af at øve hærværk mod en
offentlig myndighedsbygning lyder det fra politiet:
- Der er ikke nogen særskilt bestemmelse i kriminalloven for
hærværk mod offentlige bygninger eller ejendomme, men politiet tager sagen
alvorligt. Sagen efterforskes på lige fod med andre hærværksager.
I skrivende stund har ingen borgere efterkommet politiets ønske om informationer i sagen. Ønsket
omfatter videooptagelser, som folk måtte være i besiddelse af fra deres
såkaldte ”dash cams,” som er kameraer, der filmer trafikken fra bilers forrude
og som bruges i stigende grad, særligt i el-biler.
- I forhold til
efterforskninger, er vi meget interesserede i optagelser og ser gerne, at folk
bruger deres dash cams, lød det i sidste uge fra efterforskningsleder Malik
Sandgreen under et doorstep-møde med pressen i forbindelse med sagen om drabet
i Blok 5 i Nuuk.
