Grønlandsudvalg besøger Sydgrønland

Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold tager fra den 27. august 2007 til den 3. september 2008 på studierejse til Sydgrønland, skriver folketinget.dk.

Lars-Emil Johansen og Juliane Henningsen tager på rundrejse i Sydgrønland, sammen med resten af medlemmerne i grønlandsudvalget.
Offentliggjort

Det primære formål med rejsen er at besøge en række byer og bygder i Sydgrønland, hvor temaer for rejsen blandt andet vil være råstofudvinding, landbrugsproduktion, strukturreform og kommunesammenlægninger og klimaforandringer.

Narsarsuaq, Igaliku, Qassiarsuk, gletscheren ved Qoornoq, Qaqortoq og Narsaq får besøg, og derudover besøges Nalunaq Gold Mine A/S i Kirkespirdalen ved Nanortalik.

Fra udvalget deltager Lars-Emil Johansen (SIU), Britta Schall Holberg (V), Henrik Høegh (V), Torben Hansen (S), Mogens Jensen (S), Mogens Lykketoft (S), Julie Rademacher (S), Henrik Brodersen (DF), Pernille Frahm (SF), Per Ørum Jørgensen (KF) og Juliane Henningsen (IA).

Powered by Labrador CMS