Grønlandske pas rejser spørgsmål om national identitet
Det er fint, at grønlandske pas i højere grad vil afspejle nationaliteten. Men de skal ikke være for enhver, og de burde ikke indføres uden om Inatsisartut, mener Kuno Fencker.
Kuno Fencker: Den nye justering af pas er en oplagt anledning til at tage den større diskussion om, hvem grønlænderne er.
Fotograf: Leiff Josefsen
Flere grønlandske politikere var begejstrede for sidste uges nyhed om, at pas i Grønland fremover kan lade grønlandsk nationalitet fremgå på linje med dansk.
Både naalakkersuisoq Jess Svane (S) og folketingsmedlemmerne Aki-Matilda Høegh-Dam (S) og Aaja Chemnitz (IA) værdsatte initiativet fra den danske justitsminister Peter Hummelgaard (S), som er politisk ansvarlig for pasområdet.
Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker er også glad for den nye mulighed. Men han advarer samtidig om, at det kan være skadeligt, hvis det gribes forkert an. Et pas er jo også et symbol på fællesskabet, understreger Kuno Fencker i et indlæg i det politiske medie Altinget.
– Derfor er det afgørende, at "grønlandsk" i passet ikke blot bliver en betegnelse, som enhver kan påføre sig uden reel forbindelse til Grønland. Hvis vi ikke klart definerer, hvem der kan få et "grønlandsk" pas, risikerer vi at miste grebet om vores nationale identitet, skriver han.
Derudover kritiserer Kuno Fencker, at beslutningen blev taget uden om Inatsisartut, som er valgt til at varetage Grønland og det grønlandske folk.
Kuno Fencker håber, at diskussionen nu kan blive en anledning til at afklare spørgsmålet om grønlandsk identitet.
– Jeg opfordrer Naalakkersuisut og Inatsisartut til at bruge denne situation som en anledning til at definere, hvem der kan betragtes som grønlænder, både juridisk og kulturelt, skriver han.