Grønlandsk ung giver input til FN’s klimakommentar

FN’s Childrens Advisory Board har spurgt 7.416 børn om klima, klimaforandringer og bæredygtighed. En af dem er en ung grønlandsk pige, der tidligere har være medlem af Unicef’s Nakuusa.

Offentliggjort

Grønland sætter sin fingeraftryk i FN’s Børnekomites næste ”General Comment” (generel kommentar om efterlevelse af Børnekonventionen).

Maya-Natuk, på16 år, fra Nuuk er nemlig en af de 7.416 børn og unge, som har udfyldt et spørgeskema omkring klima, klimaforandringer og bæredygtighed for FN’s Børnekomite.

Svarene vil blive brugt af FN’s Børnekomites udarbejdelse af ”General Comment no. 26”.

- Vi er enormt stolte af, at Maya-Natuk har repræsenteret Grønland i dette vigtige spørgsmål, der påvirker vores land og de grønlandske børn og unge enormt meget. Nu skylder vi de børn og unge, der har deltaget i undersøgelsen, at vi lytter til deres stemme, udtaler programchef for Unicef i Grønland, Maliina Abelsen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser, at 88 procent af de adspurgte mener, at klimaforandringer er en trussel for den næste generation.

Hovedkonklusionerne er bl.a.:

  • 35 procent oplever, at deres liv eller lokalsamfund har ændret sig på grund af klimaforandringerne
  • 63 procent synes, at klima- og miljøforandringer påvirker børn mere end voksne
  • 88 procent mener, at klimaforandringer er en trussel for fremtidige børnegenerationer

Ønsker fremlægges

FN’s Komite skal udarbejde General Comment om klimaforandringer baseret på de unges udsagn. FN’s Børnekomite har blandt andet til opgave at holde øje med, om landende overholder de forpligtigelser, der følger med FN’s Børnekonventionen.

Rapporten om klima, klimaforandringer og bæredygtighed indeholder denne her gang flere bud på at afhjælpe konsekvenser af klimaforandringer.

Børnenes ønsker til de voksne er:

  • Et rent og sundt miljø
  • At blive lyttet til, blive taget alvorligt og få lov til at spille en rolle i miljø- og klimaindsatsen
  • Klar handling fra regeringer, virksomheder og voksne generelt
  • Samarbejde på tværs af lande og regioner i verden
  • Større opmærksomhed på og mere undervisning i miljø- og klimaforandringer
  • Rum, hvor børn kan dele ideer til potentielle løsninger

I alt 7.416 bør og unge fra 103 lande har deltaget i undersøgelsen omkring klima og bæredygtighed.

Powered by Labrador CMS