teknologi

Grønlandsk techprodukt udfordrer Snapchat

Produktet hedder 'Reply' og er Grønlands første satsning på den internationale tech-scene

Skaberen af 'Reply' Jens-Jakob Lennert-Sandgreen
Offentliggjort

Der er over 1.500 Reply brugere i forskellige lande. Den har fået 5 stjerner fra 35 forskellige brugere på App Store globalt. Og i den seneste uge er der blevet sendt 20.000 replies.

Og skaberen af 'Reply' er Jens-Jakob Lennert-Sandgreen fra Nuuk, som tidligere har stået bag tryksagen TiuTiu.

- Jeg og mit hold udgav tidligere på efteråret Grønlands første satsning på den internationale tech scene. Det er et projekt vi arbejder på at holde så grønlandsk som muligt, siger Jens-Jakob Lennert-Sandgreen på en meddelelse.

Her forklarer han, om hvad det er for en produkt han har lavet sammen med sit hold:

- Reply er en messaging app til iOS, hvor vi kun viser beskeder i full screen format, frem for talebobler. Den nyeste besked mellem venner erstatter og sletter den forrige. Brugeren kan trykke hvor som helst på besked skærmen for at svare tilbage.

- Vi arbejder disse dage på at afslutte grønlands første seed-investeringsrunde på et software produkt, som skal sikre at Reply færdiggøres til iOS og Android samt iværksætte projektet internationalt.

Tager kampen op mod Snapchat
Jens-Jakob Lennert-Sandgreen siger, at Reply sammenlignes ofte med Snapchat.

- Men vi har lært at grunden til at man åbner Reply og måden man bruger Reply er anderledes. Snapchat er god til at dele øjeblikke med en eller flere venner, men er måske ikke samtale venlig og kan måske være en kedelig brugeroplevelse når du ikke får svar på en 'snap' du har sendt, siger Jens-Jakob Lennert-Sandgreen og fortsætter:

- Reply er designet til at være et samtale værktøj (ligesom navnet), hvor man kun kan sende til én person, hvor modtageren føler at denne 'reply' er tiltænkt kun ham/hende, som gør det mere personligt. Vores replies slettes ikke efter x antal sekunder, men når et reply er blevet erstattet af en ny. Dette har vi lært at vores brugere synes er rigtig sjov. Er vi en konkurrent til Snapchat? 'Ja' og 'Nej' er begge korrekte svar, lyder det fra Jens-Jakob Lennert-Sandgreen.

Reply kan hentes her

Powered by Labrador CMS