Grønlandsbanken efterlyser mådehold på finansloven

Der er blus på de økonomiske kedler i øjeblikket.

Fiskerierhvervet kan præstere yderst solide tal på bundlinjen på grund af gode eksportpriser på fisk og rejer.

Turisterne står i kø for at lægge penge i butikkerne. Og der er pænt gang i byggeriet herhjemme. Alt i alt er der således udsigt til en rekord høj økonomisk vækst på mellem fire og fem procent i 2016.

Læs: Finanslovsforslag med overskud for første gang i fem år

Bedre målsætninger?
Set i det lys rejser Grønlands største bank, Grønlandsbanken, spørgsmålet, om den Siumutledede koalition får høstet nok økonomiske gevinster hjem til landskassen – set i lyset af de gode tider.

Læs: Finanslov: IA vil sikre flere penge til socialområdet

Beskedent overskud
I forslaget til finanslov for 2017, som naalakkersuisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen (D), præsenterede i august måned, er der således lagt op til et såkaldt drifts- og anlægsoverskud på 33 millioner kroner.

Læs: Jess G. Berthelsen: En forsigtig finanslov

Større ambitioner
Bankdirektør Martin Kviesgaard glæder sig ganske vist over, at politikerne i det hele taget opererer med et overskud på næste års finanslov – det er første gang siden 2011, at det sker. Men ambitionerne kunne stadigvæk være større, mener han.

Læs: Fiskerierhvervet skal slippe 288 millioner kroner i 2017

Dels er 33 millioner kroner ikke et særligt solidt overskud set i forhold til, at landskassens samlede budget er på i runde tal 6,7 milliarder kroner på et år.

I tilgift er det samlede overskud på finansloven i perioden fra 2017 og til og med 2020 på blot 100.000 kroner. Der er således ikke tale om varige overskud, der for alvor polstrer landskassen.

Bekymrende
- 2016 ender nok med overskud ligesom i 2015, men det er lidt ærgerligt og bekymrende, at forslaget til finanslov for 2017 kun lige akkurat viser overskud i en periode med optimale betingelser for fiskeri, turisme samt bygge- og anlægsområdet. Under så gunstige vilkår, hvor også arbejdsløshedskøerne bliver kortere, burde overskuddet være større. Det understreger med al tydelighed, at der er strukturproblemer, pointerer Martin Kviesgaard.

Dødens gab
Et vigtigt omdrejningspunkt i denne sammenhæng er bestræbelserne på at lukke ’Dødens gab’ – udviklingen hvor der bliver flere og flere ældre og færre til at forsørge dem i fremtiden.

Tiltag
Her har den nuværende koalition allerede indført reformer på alderspensions- og førtidspensionsområdet. Og som et led i Naalakkersuisuts Holdbarheds- og Vækstplan er flere tiltag i spil og skal drøftes på Inatsisartuts efterårssamling.

Og på dette område hæfter bankdirektøren sig især ved, at reformerne, der er omtalt i forslaget til finansloven – som situationen er nu – mest har karakter af overskrifter.

Unge skal i gang
- Det er positivt, at Naalakkersuisut i finanslovsforslaget fremlægger en skitse for det kommende reformarbejde. Men det bliver de helt konkrete initiativer, der bliver afgørende. Det ser vi frem til. For det er væsentligt, at de bliver effektfulde, men også at det sker snart, påpeger Martin Kviesgaard, der ikke mindst hæfter sig ved, at trods intensionen om reformer er de strukturelle udfordringer i samfundet stadig de samme. Ikke mindst at mange unge hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse.

Sermitsiaq har forelagt naalakkersuisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen (D), bankdirektørens synspunkter, men hun er ikke vendt tilbage med en kommentar.