global opvarmning

Grønlands indlandsis har fået et nyt åbent sår i Nordøst

Fra 2003 til 2010 smeltede isen dobbelt så hurtigt som tidligere, viser et nyt, stort studie

Indlandsisen
Den grønlandske indlandsis
Offentliggjort

Et nyt stort studie foretaget af 16 forskere fra universiteter i fem lande under ledelse af Københavns Universitet har skabt global opmærksomhed med en stribe nye opdagelser.

Blødende kanal
Ikke blot smelter indlandsisen endnu hurtigere end hidtil antaget. Der har også åbnet sig en helt ny blødende kanal i Nordøst, hvor den såkaldte nordøstgrønlandske isstrøm har udviklet sig til en hidtil overset faktor i verdenshavenes stigning. Det skriver Politiken.

700 kilometer
- Den dræner et område, der går cirka 700 kilometer ind i landet og omfatter 16-17 procent af Grønlands indlandsis. Så hvis den begynder at tage fat, er der en stor mængde af indlandsisen, der kan mistes, siger Kristian K. Kjeldsen, postdoc på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, til avisen.

Han er hovedforfatter på det nye studie, der onsdag blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Undersøger gletsjere
Studiet er lavet ved for første gang ikke blot at bruge computermodeller, men ved omhyggeligt at undersøge store gletsjere som Helheim, Jakobshavn og Zachariae for fysiske beviser for afsmeltningen gennem de 110 år fra 1900 til 2010. Her har man blandt andet set på mærker i klipperne fra gletsjere, der har trukket sig tilbage, og kombineret det med gamle flyfotos og satellitoptagelser.

Læs også: Tygger på klimaaftale

Powered by Labrador CMS