Grønlands Erhverv roser fokus på spredning af investeringer

I forhold til anlægsinvesteringer nævner Christian Keldsen som eksempel planerne om byggeri af ældreboliger, de vil give bygge- og anlægsbranchen gode og stabile opgaver, mens der også er udsigt til større anlægsopgaver i forbindelse med investeringer i grøn energi igennem Nunagreen

- På bygge- og anlægssiden er der god grund til at være tilfreds, for nu ser vi initiativ på området, men vi ser også frem til, at der kommer konkrete planer, vi kan forholde os til

Glem ikke de unge!

Men Grønlands Erhverv er også bekymret for udviklingen i arbejdskraften i landet. Christian Keldsen påpeger, at arbejdsgiverne stadig mangler hænder:

- Vi er meget opsat på at udvikle hjemmehørende arbejdskraft, især også at få gang i ungemålgruppen. Men vi kan se, at man er begyndt at skære ned på Majoriaq med den begrundelse at arbejdsløsheden er lav.

- Men Majoriaq er ikke kun for arbejdssøgende, den skal også gribe unge der er udenfor arbejdsmarkedet og udenfor uddannelsessystemet, vi kan se at partierne vil skære ned på bevillingerne til Majoriaq med 13 millioner kroner årligt (52 mio. i alt). Det er bekymrende, for vi kan kun se, at man har planer om at etablere endnu et råd og lave en ny strategi på uddannelsesområdet, men hvad skal der ske med de unge der står udenfor arbejdsmarkedet, spørger Christian Keldsen

En anden ting som Keldsen påpeger er at man har besluttet at nærmest alle udenlandske søofficerer skiftes ud med hjemmehørende søofficerer, hvortil man blot har nævnt procenter og ikke vist planer om hvordan det skal lykkes:

- Det er ikke nok at slynge ud med procenter i lovgivning, vi mangler at få vished om hvordan det så skal realiseres. Vil man opprioritere Grønlands Maritime Center? Hvordan vil man fremme interessen for at tage en søofficeruddannelse?

Lovgivningsmæssig stabilitet

Christian Keldsen bemærker, at landet historisk opleves som forholdsvis politisk stabilt, hvor der ikke er udsigt til valg i utide, og hvor Naalakkersuisut sidder stabilt med et stort parlamentarisk grundlag.

- Det er i sig selv godt at der er denne politiske stabilitet, men det er ikke nok. For at styrke landets troværdighed mangler vi stadig lovgivningsmæssig stabilitet, hvor et valg ikke bliver brugt som platform til at fjerne de trufne beslutninger et givent parlament har truffet. Et lands kontinuitet er meget vigtig, også for udenlandske investorer. Derfor er der brug for lovgivningsmæssig stabilitet og at der ikke sker ændringer hele tiden ved hvert valg, påpeger Christian Keldsen og fortsætter:

- Eksempelvis er mineindustrien meget opmærksom på hvad der foregår i landet, vi bliver målt og vejet i de politiske beslutninger der bliver truffet, og ikke kun for mineindustriens skyld, men især for landets generelle troværdigheds skyld.

- Vi ser flere eksempler på handlinger og lovgivning, hvor vi sætter udviklingen over styr. Når vi vil turisme, råstoffer og andre industrier, hvor vi skal spille sammen med omverdenen, skal vi også vænne os til at der er nogle forhold vi skal kunne imødekomme og hvor der er andre forventninger defineret af det internationale miljø. Ellers får vi svært ved at realisere potentialerne i disse industrier.

Vi plukker os selv

- Vi har i alt for mange år plukket os selv, når midler skal findes, vi må og skal skabe plads til flere eksportbaserede indtægter. I stedet for at plukke os selv igennem omfordeling, afgifter og skatter kan vi igennem lovgivningsmæssig stabilitet skabe grobund for et solidt og investeringsvenlig land.

Christian Keldsen nævner som eksempel planerne om at indføre afgifter for hotelovernatninger:

- Hvem er det der kommer til at betale hovedparten? Det er formentlig os selv, vi har store interne rejsekaktiviteter i landet, eksempelvis fordi vi er på tjenesterejse eller fordi vi er vejrligt strandet et eller andet sted, hvor vi er tvunget til at overnatte på et hotel. Fordi mange rejser for det offentliges udgifter, betyder det i sidste ende at afgifterne som det offentlige putter i landskassen, bliver betalt af det offentlige selv mens turisterne må acceptere højere omkostninger. Det er ikke nye indtægter, men bare mere cirkulering af vores egne penge. Vi er ikke imod overnatningsafgiften, men den skal være gennembehandlet og alle risici afdækket, inden den indføres.

- Men hvis disse afgifter kan bruges til at reducere afgifterne på transportområdet og dermed gøre rejser til Grønland billigere, så kan udenlandske gæster være med til at fylde hotellerne op og med glæde betale for den nye hotelovernatningsafgift, fordi det er blevet billigere at komme til Grønland. Men sådan som det ser ud nu, er vi på ny på vej til at plukke os selv, og det er bekymrende, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen til Sermitsiaq.AG.