Grønland som nationalitet i pas kan være på vej
Justitsminister Peter Hummelgaard vil have undersøgt, om nationaliteten i grønlandske pas fremover kan angives som grønlandsk.
I dag indeholder paslovgivningen ikke specifikke regler om udstedelse af grønlandske pas, herunder angivelsen af nationalitet. Men det bliver måske ændret.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har stor forståelse for den betydning, som den grønlandske identitetsfølelse har for det grønlandske folk. Jeg har derfor også bedt Justitsministeriet om at se på mulighederne for, at nationaliteten i grønlandske pas vil kunne angives som grønlandsk, oplyser justitsminister Peter Hummelgaard i et svar til IA-folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz.
Afklaring inden sommerferien
Det er ministerens forventning, at der er sket en afklaring af dette spørgsmål inden sommerferien.
For så vidt angår angivelse af fødested oplyser Rigspolitiet, at fødested i danske såvel som i grønlandske pas angives på baggrund af oplysninger indhentet fra Det Centrale Personregister (CPR).
Rigspolitiet uddyber det yderligere:
- Fødestedet i et dansk pas er for personer, der er født i Danmark, den primærkommune, hvori fødesognet for pasindehaveren er beliggende, oplyses det.
Fødested
- I forbindelse med udstedelse af et grønlandsk pas angives navnet på det såkaldte præstegæld som fødested i passet, hvis dette er registreret i CPR. Præstegæld betegner en sognepræsts embedsdistrikt i Grønland og består ofte af flere sogne, hvoraf ét betegnes som hovedsogn. Er fødestedet i CPR således angivet som f.eks. ”Palaseqar Upernavik” eller ”Palaseqar Sisimut”, har PAC oplyst, at ordet ”Palaseqar” (præstegæld) fjernes fra pasregisterets fødestedsrubrik, således at alene navnet på præstegældet fremgår af passet (”Upernavik” eller ”Sisimut”), lyder forklaringen fra Rigspolitiet i ministerens svar.