Siden Storbritannien (UK) trådte ud af EU den 31. januar 2020, har Grønland og Storbritanien været igennem forhandlinger om hvordan, de to kyststater kan samarbejde og supplere hinanden fremadrettet.
Før det blev Grønlands handelsrelationer med landet tegnet igennem det store EU-apparat, primært hvad angår samhandelsrelationer.
Siden Storbritannien (UK) trådte ud af EU den 31. januar 2020, har Grønland og Storbritanien været igennem forhandlinger om hvordan, de to kyststater kan samarbejde og supplere hinanden fremadrettet.
Før det blev Grønlands handelsrelationer med landet tegnet igennem det store EU-apparat, primært hvad angår samhandelsrelationer.
Men hvordan ser fremtidens relationer ud for de to lande, der har adskillige vigtige og vitale lighedspunkter?
Hidtil har landene pr. 1. januar 2021 indgået en "aftalememorandum mellem regeringen for Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland og Grønlands regering om øget
samarbejde om fiskeri og relaterede emner."
Kan Grønland bryde igennem den britiske told-mur
Der er opstået en told-mur siden Storbrittaniens exit fra EU, hvilket også har berørt Grønland, især indenfor fiskerirelaterede samhandelsrelationerne.
Parterne har altså igennem den omtalte aftalememorandum forsøgt at råde bod på de ændringer der skete, og som havde konsekvenser for især fiskerierhvervet.
Dette forhold bliver også beskrevet i den seneste udenrigspolitiske redegørelse af 2023.
- Her har dialogen taget udgangspunkt i et grønlandsk ønske om
at genoprette de tidligere handelsbetingelser efter, at UK med BREXIT opførte toldmure, der
kan påføre det grønlandske eksporterhverv udgifter for mange millioner. Dialogen har
udviklet sig til en langt bredere partnerskabs- og samarbejdsaftale, der også omfatter
handel.
- I 2023 var forhandlingerne meget intensive, og der var enighed om store dele af
aftaleteksten. Der har været en tænkepause i sidste kvartal af 2023, men stadig foregået
diverse sonderinger, lyder det i den udenrigspolitiske redegørelse.
Erkendelse: Grønland skal være mere aktiv i WTO
De sidste år har vist, at Grønland skal forholde sig mere aktivt til vores medlemskab af
Verdenshandelsorganisationen, WTO. Grønland er medlem via Danmark, men har ikke gjort
sin lovgivning WTO-medholdig, og tager hvert tredje år et territorialt forbehold, lyder det i en erkendelse fra Naalakkersuisut i redegørelsen.
- Dialogen med UK indikerer dog, at vi på mange punkter er meget godt med ift. at have
lovgivning og strukturer og processer, der ikke strider imod WTO-reglerne.
- Vores WTO-
kompetencer er dog meget begrænsede, og fyldestgørende undersøgelser kræver
ressourcer, da aftaledialogerne i sig selv er meget ressourcekrævende. Da vores
handelspartnere støtter sig til WTO-lovgivning og standarder, skal vi som handelspartner, der
ønsker at indgå handelsaftaler, også styrke vores ekspertise på dette område.
Men trods udfordringer vil parterne Grønland og Storbrittanien stadig hinanden, og senest har den britiske ambassadør til Kongeriget Danmark, Emma Hopkins været på besøg i Grønland i foråret 2024, og nu er det Grønlands tur til en visit i England.
Vivian Motzfeldt drager til England lørdag den 11. januar.
