Grønland mangler lovgivning om Rummet

Hvilke rettigheder har man, hvis en skrotgenstand fra rummet pludselig skulle ramme én, eller forvolde skade og forurening af uundværlige fangstdyr og fisk som følger af nedfald fra det ydre rum? Hvilke love og regler skal gælde, hvis der vitterligt skal satses på en space og/eller en raketaffyringscenter  i Grønland? 

I 2016, hvor Grønland slap med skrækken (Politiken 4. juni 2016), vedtog man i Danmark en lov om aktiviteter i det ydre rum, hvori man i loven satte klare regler om krav om godkendelse af rumaktiviteter, sikkerhedskrav, krav i forhold til håndtering af rumaffald, miljøkrav samt register over rumgenstande. Men denne lov trådte ikke i kraft for Grønland. 

Lige nu som det ser ud, er man ikke nået et skridt videre med hensyn til beskyttelse af Grønland og dets grænser til havs, til lands og i luften. 

Nu skriver vi 2024, og under astronaut Andreas Mogensens besøg blev det af departementet for boliger og infrastruktur ved Dorte Juul Munch understreget, at Grønland endnu ikke har nogen Rumlovgivning. Det forklares, at man er i gang med dialog med Danmark omkring Grønlands eventuelle tiltrædelse af den danske lov.

Hav store drømme 

Under temadagen om "Grønland i rummet" den 17 juni, hvor DTU-Space, Grønlands Erhverv, departementet for boliger og infrastruktur, Lumina Sustainable Materials, Tusass, Arktisk Kommando og ikke mindst astronaut Andreas Mogensen fremlagde vidt forskellige oplæg og alle med fællesnævner, nemlig om hvordan rummet spiller ind i dagligdagens Grønland, var der også en gennemgående opfordring til det grønlandske samfund: Hav store drømme.

Men lige nu gælder det om at sørge for, at lovgivningen er i orden for de store drømme om Grønlands deltagelse i rumaktiviteter og lovgivningsmæssige rammer for landets sikkerhed.

Sermitsiaq arbejder på at indhente kommentar om hvor langt dialogen mellem Naalakkersuisut og regeringen er nået og hvornår man regner med at Grønland også får en rumlovgivning.