Grønland for alle pengene

Grønlandske pengesedler mistede deres gyldighed i 1967, og et forsøg på at genindføre vore egne pengesedler i 00’ernes hjemmestyre gik fallit efter selvstyrets indførelse. Derfor deler Grønland og Danmark fortsat pengesedler, mens Færøerne har deres egne.

Danmarks Nationalbank udsender nye 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler, og der bliver Grønland for alle pengene til brug i den sydligste og nordligste del af rigsfællesskabet. Portrætterne på den nye serie er ekspeditionsdeltageren Arnarulunnguaq, seismologen Inge Lehmann, eventyrdigteren H. C. Andersen og astronomen Tycho Brahe, som alle har en grønlandsk tilknytning.

På pengesedlerne bagside er havet som tema.

Arnarulunnguaq 1896-1933

De nye sedler udkommer i 2028, men så længe behøver vi ikke at vente på Arnarulunnguaq. Søndag den 22. september er 100-året for afslutningen på 5. Thule-ekspedition, hvor 3-kløveret Arnarulunnguaq, hendes fætter Qaavigarsuaq og ekspeditionslederen Knud Rasmussen tog hele slæderejsen på de 18.000 kilometer. Om eftermiddagen bliver en mindesten for Arnarulunnguaq afsløret i Kolonihavnen i Nuuk, hvor ekspeditionen startede i 1921. Det er billedkunstneren Aka Høegh, som i samarbejde med stenhugger Thomas K. Andersen skaber mindesmærket. Kong Frederik og dronning Mary slog også et slag med hammer og mejsel, da kongeparret besøgte værkstedet i juli.

– Arbejdet med mindestenen begyndte midt i juni, og håndværkerne støber for øjeblikket fundamentet, som skal graves ned i Kolonihavnen som støtte for monumentet, fortæller bestyrelsesformanden bag mindemærket Asii Chemnitz Narup til Sermitsiaq.

På jubilæumsdagen tager borgmester Avaaraq Olsen imod mindestenen, når den bliver overdraget til Kommuneqarfik Sermersooq.

Arkæologen Pauline Knudsen har på forlaget Iperaq skrevet bogen om Arnarulunnguaq, som forleden fik flotte anmeldelser i Atuagagdliutit/Grønlandsposten.

Inge Lehmann 1888-1993

I de første ni dage af september har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland (GEUS) regisreret 19 jordskælv i Grønland; ingen alvorlige, men flere steder begyndte lysekronen at svinge.

Jordskælvene bliver registreret af en række målestationer – og så er vi fremme med Inge Lehmann, som i 1925 blev ansat i Gradmålingen, som var forløberen for Geodæisk Institut.

Inge Lehmann etablerede tre seismiske målestationer i København (1926), Ivittuut (1927) og Ittoqqortoormiit (1928), som målte rystelser, så man i et internationalt samarbejde kunne bestemme, hvor og hvornår jordskælv indtraf.

Alle tre målestationer er fortsat i drift.

I 1928 blev Inge Lehmann som leder af den seismiske afdeling i Geodæisk Institut udnævnt til statsgeodæt, hvor hendes opgave blandt andet var at overvåge de tre målestationer i Danmark og Grønland.

Seismologer mente gennem mange år, at jordens kerne bestod af en stor, smeltet kerne, men på baggrund af sine observationer, blandt andet fra Ivittuut og Ittoqqortoormiit, fremsatte Inge Lehmann i 1936 en dristig teori om en fast indre kerne inden i den smeltede ydre kerne. I dag er Inge Lehmanns teori gældende for forståelsen af Jordens opbygning.

I 1935 brændte den seismiske målestation i Ittoqqortoormiit, og Inge Lehmann stod i 1937 selv for instationen af de følsomme måleinstrumenter i den genopbyggede seismikstation.

Det var ikke tilfældigt, at Ittoqqortoormiit blev hjemby for den ene af Inge Lehmanns to målestationer i Grønland. Allerede i etableringsåret 1928 trak det op til konflikt mellem Danmark og Norge om Nordøstgrønland, og i argumenterne for dansk højhedssret over hele Grønland indgik både etableringen af Ittoqqortoormiit i 1925 og den videnskabelige målestation i 1928.

Danmark vandt sagen ved den internationale domstol i Haag i 1933.

Hans Christian Andersen 1805-1875

Den danske missionær i Sisimiut Knud Kjer læste i 1829 digtet »Det døende barn« af den unge forfatter H. C. Andersen, som stod trykt i et gammelt nummer af »Kjøbenhavnerposten« fra 1827. Knud Kjer blev så grebet af digtet, at han oversatte det til grønlandsk, og den danske avis bragte oversættelsen 9. oktober 1829.

Dermed blev »Det døende barn« det første af mange digte og eventyr, som i snart 200 år har gjort H. C. Andersen til den mest oversatte forfatter i Grønland.

H. C. Andersen kom aldrig selv til Grønland, men han bevarede en livslang interesse for landet mod nord, som til fulde kan inspirere enhver eventyrforfatter. H. C. Andersen mødte i marts 1826 søofficeren Wilhelm August Graah, som senere skulle bliver berømt for sin ekspedition til Østgrønland 1828-31 i en forgæves jagt på nordboerne. H. C. Andersen brugte senere Graahs rejsebeskrivelse til en af historierne i »Billedbog uden billeder« fra 1839, hvor han digtede videre på en beretning om trommedans og åndemanere i Sydøstgrønland. Ifølge Graah overlevede hovedpersonen, men H. C. Andersen udnyttede sig digteriske frihed til at slå manden ihjel som en effektfuld afslutning på historien.

Thyco Brahe 1546-1601

Måske er den danske astronom mest kendt for sin sølvnæse og sine Tycho Brahe-dage, men det er for sine epokegørende opdagelser på stjernehimlen, at Tycho Brahe kommer på en af de nye pengesedler. Tycho Brahe var den første forsker, som studerende nordlys, og hans forskning er videreført i en uafbrudt linje. Missionærerne i Grønland, lige fra Hans Egede, studererede nordlys i polarmørket, og i dag fører Grønlands første astrofysiker Ivalu Barlach Christensen stafetten videre.