- Grønland er et velfungerende retssamfund

I sidste uge blev tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen og tidligere kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq, Lars Møller-Sørensen ved Sermersooq Kredsret idømt seks måneders ubetinget anbringelse i anstalt for sammen at have begået bedrageri af grov beskaffenhed og myndighedsmisbrug.

- Det et godt eksempel på, at Grønland er et velfungerende retssamfund.

- Derfor er det mit håb, at flere af den slags sager i fremtiden kommer frem, efter at Grønland har fået en lov om beskyttelse af whistleblowere. Sagerne skal frem.

- Vi har behov for at bekæmpe tilfælde af for eksempel bedrageri og nepotisme i virksomhederne og selvstyret.

Sådan siger Inuk Lundblad, formand for antikorruptions-organisationen Transparency International Greenland, TIG, i en kommentar til den opsigtsvækkende dom i kredsretten.

Der var ifølge anklagemyndigheden tale om en gang fup, hvor Lars-Møller Sørensen hjalp Lars-Emil Johansen til at hæve 730.000 kroner på ulovlig vis. 

Lars-Emil Johansen og Lars Møller-Sørensen har anket bedrageri-dommen til Grønlands Landsret med krav om frifindelse.

- Jeg har en forhåbning om, at whistleblowere gør brug af eksterne whistleblowerordninger på arbejdspladserne i henhold til den nye whistleblowerlov om beskyttelse af whistleblowere.

- Whistleblowere kan for eksempel indberette svindel, nepotisme og korruption i både selvstyret, kommunerne, offentlige og private virksomheder samt i statens institutioner i Grønland, siger Inuk Lundblad.

Ny whistleblowerlov trådt i kraft

Efter at Grønland den 1. januar i år har fået en ny whistleblowerlov om beskyttelse af whistleblowere med krav om, at der er eller skal oprettes eksterne whistleblowerordninger i virksomheder samt i kommunernes, selvstyrets og statens forvaltninger, håber han, at der fremover vil poppe flere sager op som for eksempel den aktuelle skandalesag.

Loven har til formål at beskytte personer, der oplyser om eller offentliggør forhold af kritisable eller ulovlig karakter i pågældende ansattes virksomhed eller organisation. Loven beskytter whistleblowere mod f.eks. at blive afskediget, forflyttet eller få væsentligt ændrede arbejdsopgaver.

Whistleblowere er vigtige for både virksomheder, organisationer og offentlige arbejdspladser, da dårlige sager kan ødelægge omdømme, indtjening og arbejdsmiljø. Enten fordi mennesker begår fejl, systemer svigter eller nogen misbruger deres magt eller midler, mener Transparency International Denmark. Den samme holdning har grønlandske Transparency.

Lundblad: En sag for meget

Hvor stort er problemet med for eksempel nepotisme, svindel og bedrageri i Grønland?

- Det ved jeg ikke. Men en sag er en sag for meget. I den aktuelle sag blev to dømt for bedrageri af 730.000 kroner. Det er mange penge. Det er jo det offentliges penge, siger TIG-formanden Inuk Lundblad.

- Whistleblowing er en mærkesag for Transparency International rundt om i verden, herunder TIG. Stærke whistleblower-ordninger er afgørende for et sundt demokrati, der kan behandle og lære af både fejl, kriminalitet og misbrug af magt, mener organisationen. Transparency International Greenland er meget tilfreds med, at der nu lovhjemmel til at beskytte whistleblowere i Grønland.

Magtmisbrug og nepotisme

Når magtmisbrug, overtrædelser eller grove fejl som nepotisme, chikane, svindel, bestikkelse eller afpresning skal bringes frem i lyset og forhindres, er whistleblowere et af de vigtigste værktøjer, en organisation eller virksomhed har, mener Transparency International Denmark. Det samme mener søsterorganisationen Transparency International Greenland

"Langt de fleste sager om misbrug af betroet magt og embede, bringes frem af modige mennesker, der har set eller hørt noget de ikke mener er rigtigt. Ofte har det store personlige og professionelle omkostninger at være whistleblower.

- Derfor har det været en af vore mærkesager at sikre både adgangen til at kunne rapportere i velfungerende whistleblowerordninger og dernæst beskyttelse af den enkelte whistleblower.

- Betydningen af, at ulovligheder sikkert og trygt kan indberettes, kan ikke undervurderes. Vi har ligeledes en forhåbning om, at dette kan være det første skridt i Grønlands Selvstyres mål udformning af en egentlig antikorruptionsstrategi. Dette vil sikre den størst mulige gennemsigtighed i Grønland."

Sådan skrev Transparency International Greenland i juni 2023 i sit høringssvar til Selvstyret i forbindelse med, at lovforslaget var sendt i høring. TIG har været glad for at være konsulteret i forbindelse med lovarbejdet.

- Hvis virksomheder og offentlige arbejdspladser med whistleblowerordninger ikke behandler indberetninger ordentligt eller hurtigt nok, har whistleblowerne en lovfæstet beskyttelse til at gå ud i offentligheden med sagerne.

- Får virksomheder og offentlige arbejdspladser alvorlige indberetninger i deres systemer og ikke overholder svarfristerne, eller whistleblowere ikke har tillid til deres daglige ledere, kan de gå til pressen eller politiet med sagerne, siger Inuk Lundblad.

Efterlyser oplysningskampagne

Transparency’s repræsentanter glædede sig over at overvære, at et enigt Inatsisartut den 23. maj sidste år stemte for vedtagelsen af lov om beskyttelse af whistleblowere.

TIG var også glade for at Naalakkersuisut meddelte, at den grønlandske regering ville lave en oplysningskampagne, før loven trådte i kraft 1. januar 2025. I september sidste år mindede Transparency selvstyret om løfterne om iværksættelse af en oplysningskampagne om loven. Men det er foreløbig ikke sket.

- Den menige grønlænder kender ikke til loven, der beskytter whistleblowere. Vi har skrevet til selvstyret, at det er lige fedt at have en lov, hvis folk ikke kender den. Derfor har vi opfordret Naalakkersuisut til at lave en informationskampagne om loven, så den menige grønlænder også kan blive opmærksom på loven, siger Inuk Lundblad.