Grønland bruger kinesiske droner, som PET advarer imod

– Vi aner ikke, hvad vi forærer kinesiske myndigheder om infrastruktur i Grønland, som de vil kunne misbruge i en konfliktsituation, siger Mads Petersen fra Arctic Unmanned

DJI droner fra Kina er meget populære i hele verden.
Offentliggjort

Langt de fleste myndigheder og virksomheder samt private i Grønland bruger de kinesiske Da Jiang (DJI) droner, som USA anklager for at bistå Kinas militær og har gjort det i flere år.

DJI er klodens førende drone-producent, fortæller Computerworld. Desuden er det i følge kilder i droneverdenen i Grønland den mest solgte drone både i Danmark og Grønland.

Langt de fleste myndigheder og virksomheder samt private i Grønland bruger de kinesiske Da Jiang (DJI) droner, som USA anklager for at bistå Kinas militær og har gjort det i flere år.

DJI er klodens førende drone-producent, fortæller Computerworld. Desuden er det i følge kilder i droneverdenen i Grønland den mest solgte drone både i Danmark og Grønland.

Mads Petersen fra dronevirksomheden Arctic Unmanned forstår ikke, at man bruger kinesiske droner i Grønland.

– Vi er meget sårbare, og dronerne ligger inde med oplysninger, som kan misbruges i en konfliktsituation. Det kan godt være, at de mange data ikke overføres nu, men vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden, siger han og henviser til et svar som Peter Hummelgaard har givet til Retsudvalget i Folketinget i 2023.

DJI afviser

En anonym talsmand fra DJI afviser imidlertid påstanden om, at der er en sikkerhedsrisiko ved at bruge selskabets droner.

Han skriver i en mail til Sermitsiaq:

"Der er simpelthen ingen beviser, delt med os, der indikerer, at DJI-droner transmitterer følsomme data til uautoriserede parter. Tværtimod har adskillige uafhængige firmaer – inklusive Booz Allen Hamilton og FTI Consulting – samt amerikanske regeringsorganer som det amerikanske indenrigsministerium og Idaho National Laboratory udført uafhængige revisioner af DJIs produkter. Disse revisioner har konkluderet, at produkterne er sikre, sikre og ikke overfører data til Kina eller til andre uautoriserede parter."

“Derudover giver DJI brugere af sine produkter kontrol over de data, de genererer. Brugere behøver ikke at dele disse data med DJI, og som standard synkroniseres billeder, flylogs, videoer og mobildata ikke med DJI."

"Vores kunder kan flyve med vores produkter i lokal datatilstand, hvilket betyder, at der ikke er forbindelse til internettet. I realiteten bliver dronen det, der svarer til en computer med luftgab. De kan også bruge tredjepartssoftware til at flyve vores produkter og analysere dataene. I modsætning til vores konkurrenter tvinger vi ikke folk til at bruge vores software," oplyser DJI-talsmanden, der tilføjer, at man kan se på DJI Trust Center for at få flere oplysninger om praksis for datasikkerhed: https://www.dji.com/dk/trust-center

PK

Advarsler

I dette svar til Folketingets Retsudvalg advarede justitsminister Peter Hummelgaard imod brugen af kinesiske droner.

Spørgsmålet om brugen af kinesiske droner var stillet af SFs retsordfører med henvisning til en artikel i dagbladet Politiken ”Politiet har indkøbt 130 kinesiske droner – nu advarer PET”. Antallet af DJI-droner i Rigspolitiets tjeneste er fra februar 2019 til 2023 vokset fra syv til 130, skrev Politiken, og oplyste, at Politiets Efterretningstjeneste mener, at de udgør en sikkerhedsrisiko.

Til Politiken sagde DJI dengang, at beskyldninger om potentielle sikkerhedsrisici og forbindelser til det kinesiske styre er baseret på ’dybt forfejlede antagelser og ikke fakta’.

Justitsminister Peter Hummelgaard advarede i 2023 i et svar til retsudvalget mod brugen af kinesiske droner og henviste til PET. Der er efter PET’s vurdering en risiko for spionage forbundet med brugen af visse former for teknologi med kinesiske komponenter og heriblandt visse typer droner.

Men Jyllands-Posten undrede sig også over, at flere styrelser i Danmark havde anskaffet DJI droner trods advarslerne.

”Sværmen af droner med DJI-logo bekymrede Politiets Efterretningstjeneste, som ser en spionagerisiko i produkter fra ’kinesiske leverandører, som får adgang til store mængder brugerdata’”, skrev teknologidirektør Niels de Boissezon sidste år i Computerworld.

”Rigspolitiets indkøb sker på et årelangt bagtæppe af advarsler mod at integrere kinesisk højteknologi i særligt kritiske sektorer og sammenhænge. Den kategori falder Rigspolitiets funktion naturligvis i”, fortalte adjunkt ved Center for War Studies, Andre Ken Jakobsson.

Han vurderede samtidig, at politiet, ovenpå en række advarsler fra amerikanske myndigheder, burde have fundet alternative leverandører.

I USA blev DJI i maj 2020 placeret på den såkaldte ’Entity List’ over kinesiske aktører, som afskærer selskabet fra adgang til amerikanske leverandører, teknologi og dele af det amerikanske marked. På det tidspunkt sad DJI på 75 procent af dronemarkedet i USA.

Risiko for spionage

Peter Hummelgaard skriver i sit svar til Retsudvalget: ”Som det fremgår af Politiets Efterretningstjenestes (PETs) Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland 2023 (VSD) fra maj 2023, er der efter PET’s vurdering en risiko for spionage forbundet med brugen af visse former for teknologi med kinesiske komponenter.

Det hænger først og fremmest sammen med den kinesiske efterretningslovgivning, og det drejer sig særligt om teknologi, hvor kinesiske leverandører har adgang til store mængder brugerdata.

Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at politiet er opmærksomme på de sikkerhedsrisici, der kan være forbundet med anvendelse af visse typer af droner og andre former for overvågningsudstyr”, svarede han Retsudvalget.

Mindske sårbarheden

Han henviste også til en udtalelse fra Rigspolitiets om, at anvendelsen af en drone i politiet altid sker på baggrund af ”en konkret sikkerhedsvurdering i relation til den operative opgave”.

Justitsministeren oplyste således, at ”PET anbefaler, at anvendelsen af droner sker på baggrund af en risikovurdering, der tager højde for, hvilke systemer der er forbundet på samme netværk som dronen, samt hvad dronen skal anvendes til. Det bør i risikovurderingen indgå, om dronen anvendes til et formål, der vurderes at kunne have interesse for fremmede stater. PET anbefaler, at der generelt udvises tilbageholdenhed med at anvende kinesisk overvågningsudstyr med forbindelse til it-systemer, der er forbundet til internettet.”

Peter Hummelgaard citerer endvidere Rigspolitiet for at oplyse, ”at den fremtidige anskaffelsesproces vil indarbejde konkrete krav i forhold til sikkerhed ved politiets indkøb af droner, således at der tages højde for at minimere sårbarhederne – uanset dronens oprindelsesland”.

Desuden citerer han Rigspolitiet for at understrege, ”at politiets anvendelse af en drone altid sker efter en konkret sikkerhedsvurdering i relation til den enkelte operative opgave, hvilket også er gældende for de droner, som politiet allerede anvender”.

Politiet bruger kinesiske droner

Politimester Bjørn Tegner Bay oplyser, at Politiet i Grønland bruger kinesiske DJI-droner.

På spørgsmålet om hvor mange, siger han:

– Jeg vil af taktiske årsager ikke oplyse det præcise antal, men det er ca. 10 stk. De fleste af dronerne er anskaffet i løbet af de seneste tre år, men enkelte mindre er anskaffet i årene op til da.

Omkring sikkerhedsrisikoen ved at bruge de kinesiske droner, henviser politimesteren til Rigspolitiets udtalelse om anvendelse af droner og siger:

– Grønlands Politi foretager konsekvent en sådan nøje vurdering forinden hver enkelt droneflyvning. Generelt kan jeg oplyse, at en typisk anvendelse af droner hos os er i forbindelse med eftersøgnings- og redningsopgaver, hvilket generelt ikke vurderes at indeholde en sikkerhedsrisiko. Jeg kan samtidig oplyse, at vores droner af sikkerhedsmæssige årsager ikke kobles op på politiets interne netværk.

Vil Politiet i Grønland skifte sine DJI droner ud? 

– Vi følger nøje udviklingen på droneområdet og køber de droner, der i sikkerhed, kvalitet og pris passer bedst til de formål, vi anvender dem til. Der er for nuværende ikke planer om at skifte dem ud, men dette kan hurtigt ændre sig, tilføjer Bjørn Tegner Bay.

Advarer ikke mod kinesiske droner

Vil Politiet i Grønland advare grønlandske myndigheder og Grønlands kritiske infrastruktur imod brugen af DJI droner? 

– Jeg vil af blandt andet sikkerhedsmæssige årsager ikke udtale mig om i hvilket omfang, vi rådgiver andre om brugen af specifikke dronefabrikater – herunder om hvilke formål man anvender dem til. Generelt kan jeg dog oplyse, at Grønlands Politis rådgivning vil følge Rigspolitiets udmelding som beskrevet ovenfor.

– Vi advarer således ikke generelt mod brugen af kinesiske droner, men anbefaler kraftigt, at man foretager en konkret sikkerhedsvurdering forinden anskaffelsen og forinden hver enkelt konkret brug, siger politimesteren.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS