Grønland bakker op om bæredygtig skibsophugning

At gamle skibe skal ophugges på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde, burde være en selvfølge. Men sådan er det langtfra. Og det er særligt gået ud over tredjeverdenslande såsom Bangladesh, hvor lokale under livsfarlige forhold har stået for ophugningen af mange af verdens handelsskibe. 

Konvention 

Helt tilbage i 2009 var der global opmærksomhed på problemet, og på en diplomatisk konference i Hong Kong blev det vedtaget, at der skulle arbejdes på at få mindst 15 lande - som repræsenterede mindst 40 procent af verdens handelsskibe målt efter bruttotonnage – til at bakke op om en konvention for mere sikker og bæredygtig skibsophugning. 

Det lykkedes dog først i 2023 at få nok lande til at tilslutte sig aftalen herunder også Grønland, der i sidste uge havde den bæredygtige ophugning af skibe på dagsordenen i Inatsisartut.

Grønland har dog allerede formelt tilsluttet sig Hong Kong-konventionen, der blev behandlet og godkendt på efterårssamlingen i 2021 og igen i 2023.

Siden har der dog været et ændringsforslag til lovforslaget, hvilket betyder, at det igen er på dagsordenen ved efterårssamlingen. 

Efterårssamling 

Førstebehandlingen fandt sted onsdag den 16. oktober, hvor partierne bakkede enstemmigt op om ændringsforslaget, der betyder, at der nu kan udstedes regler om skibsophugning for Grønlands eksklusive økonomiske zone. 

Andenbehandlingen finder sted den 15. november. Konventionen kræver blandt andet at skibe med en bruttotonnage over 500 skal have en liste over de farlige stoffer, som indgår i skibets udstyr og konstruktion såsom asbest, tungmetaller og ozonskadelige stoffer. Derudover skal regeringer sikre, at skibsophugningsfaciliteter under deres jurisdiktion overholder konventionen.

Hong Kong-konventionen træder i kraft den 26. juni 2025.