Greenpeaceskib til Grønland

Skibet »Arctic Sunrise« indleder mandag et to måneders forskningstogt rundt om Grønland. Ekspeditionen skal dokumentere klimaforandringerne.

I 2005 var Arctic Sunrise også på besøg i Grønlands farvande. foto Greenpeace
Offentliggjort

Greenpeace sender isbryderen »Arctic Sunrise« til Grønland for at undersøge og dokumentere nogle af de forurolignede beviser på eskalerende klimaforandringer i Grønland. Det er en forskningsekspedition har fire af verdens førende klimaforskere ombord.

Der er også journalister ombord, heriblandt fra Kina, som kan rapportere hjem fra turen forud for klimatopmødet i København, COP15, til december, oplyser generalsekretær Mads Flarup Christensen til sermitsiaq.gl.

Turen går nordligere end Greenpeace nogensinde har været før.

Mandag den 22. juni ankommer Arctic Sunrise til Nuuk, hvor blandt andre landstingsformand Josef Motzfeldt vil aflægge et besøg.

Fra den 3. juli til 8. august er forskerne på Peterman gletcheren i Nordgrønland, hvor der efter planen vil blive arbejdet på at dokumentere gletcherens fremløbshastighed og det isstykke på størrelse med Manhatten, der truer med at brække løs fra Gletcheren.

Det andet mål for turen er nogle af de store udløbsgletchere på Østkysten, hvor »Arctic Sunrise« vil være mellem den 20. og 25. august. Efter Grønland går turen videre til Svalbard og ishavet nord herfor, som skibet efter planen vil nå den 10. september.

Powered by Labrador CMS