Gratis alkoholbehandling

Grønlandske misbrugere i Danmark kan få gratis alkohol- og hashbehandling. Hvert år benytter 30 til 35 personer sig af tilbudet.

Grønlændere med misbrugsproblemer i Danmark kan få gratis alkohol behandling. Frederiksberg Centeret behandler 30 til 35 grønlandske misbrugere om året.
Offentliggjort

Grønlandske alkohol- og hashmisbrugere i Danmark kan få gratis afvænningsbehandling i Frederiksberg Centeret. Hvert år benytter 30 til 35 personer sig af ordningen, der har kørt i København siden 2001.

– Det er de mest udsatte grønlændere der benytter sig af tilbudet. Typisk kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister med et langt misbrug bag sig, siger leder af Frederiksberg Centeret, Morten Dalsgaard.

Kurset kører efter Minnesota-modellen. En metode der bliver brugt i grønlandske afvænningscentre som Qaqiffik. To grønlandske misbrugskonsulenter er ansat ved Frederiksberg Centeret i København, der typisk har mellem fem til otte i behandling.

– Nogle er kommet over deres misbrug og har fået et liv og uddannelse. Så det har hjulpet, siger Morten Dalsgaard.

Alkohol- og hashbehandling i Frederiksberg Centeret varer typisk i 9-10 uger.

Powered by Labrador CMS