Godt nyt for knæ- og hoftepatienter

En øremærket bevilling for at få bugt med en venteliste for knæ- og hofteoperationer har givet resultat, og indsatsen vil fortsætte i 2025.

I 2023 fik 115 patienter et nyt knæ. Til sammenligning var dette tal året før kun 10 knæpatienter.
Offentliggjort

En engangsbevilling på 6,5 mio. kr. for at nedbringe ventelisten på knæ- og hofteoperationer resulterede i 2023 i langt flere operationer til glæde for de smerteplagede patienter.

- Den ekstraordinære indsats gav 115 patienter et nyt knæ i 2023 sammenlignet med 10 patienter i 2022, bliver det oplyst i en pressemeddelelse fra Sundhedsdepartementet.

- Jeg er glad for, at de ekstra midler til at nedbringe ventelisterne for knæ- og hofteoperationer har gjort en mærkbar forskel for patienterne, der stod på venteliste. Sundhedsvæsenet har ydet en ekstraordinær og værdifuld arbejdsindsats, der har forbedret livskvaliteten for mange patienter med knæ-og hofteproblemer, udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.

Permanent bevilling

Det oplyses, at Sundhedsvæsenet har fået en permanent bevilling af sundhedspuljen til knæ- og hofteoperationer.

- Dermed vil Sundhedsvæsenet videreføre dets succesfulde arbejdet med nedbringelse af sundhedsvæsenets ventelister for med knæ- og hofteoperationer. I 2024 resulterede, at flere patienter fik tilbud om at få nyt knæ i forhold til tidligere, oplyses det i meddelelsen, hvor det bliver tilføjet, at arbejdet vil fortsætte næste år.

- Jeg takker alt personale, som har sørget for dette kunne løftes, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.

Powered by Labrador CMS