GEUS: Fortsat høj risiko i Karratfjorden
Et fjeldskred i Karratfjorden i sidste uge får ikke myndighederne til at afblæse advarslerne for området, der blev ramt af en stor flodbølge tilbage i juni 2017.
Den tidligere kommunefoged Mikkel Jeremiassen opdagede under en sæljagt i sidste uge, at et stort fjeldstykke var styrtet i fjorden, og hans vurdering var derfor, at faren måtte være drevet over for yderligere flodbølger, forårsaget af fjeldskred.
Nedslående melding
Formodningen holder imidlertid ikke stik, og dermed er der ikke udsigt til, at bygbeboerne i Illorsuit kan vende tilbage til deres forladte huse og bygd i nær fremtid. De har siden flodbølgen tilbage i juni sidste år været evakueret og må ikke vende tilbage til bygden.
I en haste-orientering skriver GEUS:
- Der er identificeret flere ustabile områder i fjeldsiden – nær 17. juni skredområdet – med meget høj risiko for yderligere fjeldskred. Dette betyder, at selv efter et eventuelt nyt større fjeldskred, vil der stadig være risiko for yderligere større fjeldskred, lyder den foreløbige melding fra GEUS, som departementschef Mette Skarregaard Pedersen, Natur og Miljø, har modtaget her til morgen.
Fortsat fareområde
-Grønlands Beredskabskommissions vurdering er derfor, at Nuugaatsiaq og Illorsuit, samt den tilhørende del af fjordsystemet fortsat bør betragtes som fareområder. Det følger heraf, at Grønlands Beredskabskommission vurderer, at borgerne på det foreliggende grundlag forsat ikke bør vende tilbage til Nuugaatsiaq og Illorsuit, og ikke bør færdes i umiddelbar nærhed af disse fareområder, hedder det i den foreløbige orientering fra GEUS til departementet.
Mette Skarregaard Pedersen, der er øverst ansvarlig i beredsskabet, der tager hånd om situationen, siger:
- Faren er altså ikke forsvundet. Det vigtigste hensyn er borgernes sikkerhed, så det er vigtigt, at der ikke opstår tvivl om, at Nuugaatsiat og Illorsuit, samt den tilhørende del af fjordsystemet forsat bør betragtes som fareområde, fastslår Mette Skarregaard Pedersen.
Satellit-overvåget
GEUS studerer kontinuerligt satellitbilleder fra området for at holde øje med fjeldene. Satellitten passerer imidlertid kun området hver sjette dag. Det er årsagen til, at der typisk kan gå nogle dage, før et nyt fjeldskred er lokaliseret og opdaget af myndighederne.