Lars-Emils lægebesøg

Gerhardt: Alle er lige

Formanden for Atassut Gerhardt Petersen har fået en forklaring fra Steen Lynge om Lars-Emil Johansens lægebesøg

Gerhardt Petersen har fået en forklaring fra Steen Lynge om Lars-Emil Johansens lægebesøg
Offentliggjort

- Lars-Emil Johansen har ikke fået særbehandling og kom ind til lægen under normal konsultation.

Det forklarer formanden for Atassut Gerhardt Petersen til Sermitsiaq.AG i en kommentar til debatten om Lars-Emil Johansens lægebesøg mandag.

Aqqaluaq: Det er magtmisbrug Lars-Emil

Gerhardt Petersen har bedt om en redegørelse fra naalakkersuisoq for sundhed Steen Lynge, efter at det kom frem i KNR, at formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut havde ringet til sundhedsvæsenets politisk ansvarlige - Steen Lynge. Det gjorde han for at komme hurtigt til læge med sin øjenbetændelse.

Sprang ikke køen over
- Det er rigtig nok, at Lars-Emil Johansen har ringet til Steen Lynge, men han er blevet henvist til at komme til lægeklinikken til normal konsultationstid i løbet af weekenden. Det viste sig, at der ikke var noget i ventesalen, så Lars-Emil har ikke sprunget køen over, forklarer Gerhardt Petersen.

D: Det er en hån mod alle

Han ville heller ikke acceptere, hvis Lars-Emil Johansen havde fået lov til at springe køen over.

- Vi er alle sammen lige, uanset hvilken stilling vi har. Jeg vil derfor ikke acceptere særbehandling, siger Gerhardt Petersen.

Læs: Lars-Emil hjulpet udenom Sana-kø

Powered by Labrador CMS