Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst har besluttet, at overføre 40 sildepiskere fra kvoten for fartøjer med harpunkanon til fællesfangstkvoten for sildepiskere i Vestgrønland. Således er der 94 sildepiskere tilbage til fartøjer med harpunkanon og 68 til jollefangsten i Vestgrønland, det meddeler departementet i en pressemeddelelse.
- Al fællesfangst er forbudt fra dagen før fordelingsdagen, (dato fastsættes lokalt i kommunen) og kan først startes, når de relevante kommuner har foretaget og offentliggjort en ny fordeling, det oplyser departementet for fangst.Foto: Naalakkersuisut
December 2024 blev der ved pressemeddelelse orienteret om en årlig grundkvote på 164 sildepiskere i Vestgrønland samt overførsel af restkvote fra 2022 på 66 sildepiskere.
Annonce
54 sildepiskere i Vestgrønland kunne fanges som fællesfangst og 110 blev tildelt harpunfangsten fra grundkvoten.
Den totale kvote for Østgrønland er på 20 dyr plus 5 restkvote fra 2023.
Pr. 30. august 2024 var der modtaget fangstrapporteringer på 45 sildepiskere i Vestgrønland ved fællesfangst og 20 sildepiskere af fartøjer med harpunkanonfangst i Vestgrønland.
I Østgrønland var der fanget 6 sildepiskere, givende en restkvote på i alt 14.
Følgende tal er overførsel fra harpunkanonkvoten til jollefangst og den samlede kvote.
Tallene er med forbehold for ændringer, da der kunne være fangstmeldinger på vej i systemet.
De enkelte kommuner skal selv fordele de overførte og meddele om fordelingen til APN snarest efter fordelingen, skriver departementet for fiskeri og fangst.